Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
980 Magnus Erlingsfsn.
talte’). Den betydeligste af disse var vistnok Sag-Vren eller Sagefaldet
tillige med de i Forbindelse dermed staaendelnddragninger. Til at udregne dens
Stsrrelse er der dog ikke tilstrekkelige Data. sletten til Danefcr indbragte
neppe synderligt. Ledingen, der, som det ncrrmere skal omhandles, endnu
kun var en personlig Prcrstation, indbragte, som det vil sees, temmelig
meget in nawra, hvorimod de Distrikter, der ej laa under Skibrede-
Inddelingen og ej svarede Leding, fremdeles maa have vceret pligtige at
svare den celdgamle Nevgildes-Skat, enten under dette Navn eller under
den senere Bencevnelse ,Ms-Oyre". Kongens Forkjobsret til Varer, som
bragtes til Landet, har maaskee kunnet flasse ham enkelte Fordele, men
ingen ligefrem paaregnelig Indtcrgt. da det endnu ikke synes at have vcrret
anvendt som Grundlag for Oppebørsel af Tolo. Derimod var Finne
skattrn med Finnehandelen, og Landslods-Afgiften ved de store Fiskerier
neppe übetydelig. At Venderne vare pligtige til at beverte og skydse
Kongerne med Folge paa deres Rejser rundt om i Landet, siges ingensteds
udtrykkeligt i Lovene, men ikke desto mindre maa det antages som vist, og
forudscrttes ejensynligt i Sagaerne som en aldeles bekjendt Sag. Alene
hertil kunne de Klager sigte, som stundom fremsattes, naar man fandt at
Kongerne havde for stort Folge med sig. thi hvis det alene gik ud over
hans egne Lejlamdinger, vilde dette ej have vedkommet Venderne i Almin
delighed. Saa vidt man kan skjenne, maatte Venderne ester Aarmandens
Foranstaltning og Tilsigelse fremskaffe den nedvendige Kost til den Kongs
gaard, hvor Kongen skulde tåge Kvarteer ; denne Prcrstation kaldtes Gegn
gerd, og blev i Tidens Lsb, eller var maaskee allerede, en formelig Skat
Forsvarsvcrsenets Indretning kjender man ikke til fulde uden i Fro
stathings- og Gulathings-Lagen, hvis Lovbeger endnu håves, og hvor Le
dings- og Skibrede-Indretningen fandtes. Men disse Distrikter indbcfattede
at tro, at Norge under dets Blomstringstid i det I2te Aaryundrcde var langt
bedre opdyrket og befolket end i det 17de. Men paa den anden Side havde
Skoven langt mindre Vcerdi.
i) Se ovenfor I. I. S. 715 jvfr. 572.
2) Benevnelsen kommer af »«t isseFn" d. e. udrede imod eller til" (nem-
lig Kongens Ankomst). Hvorledes Gegngerden senere proesteredes, sees isar
af Brevene i Saml. til d. n. F. H. I S. 41, 328, At den blev en formelig
Skat, og udgjorde en Post i de saakaldte lordebogs-Rettigheder, er bekjendt
nok. Ogsaa i Vestgstalagen opfsrtes Laga-Gegngerd" som en af Kongens
regelmessige Indtcrgter (V. 1.) Disse spregnes saaledes; Al Upsala Aud,
(gammelt Krongods) ; Kongens Eensak (d. e. Sagefald der tilkom Kongen) —
Dulgadrap (Boder for Drab, der eilagdes af Bygden, naar Drabsmanden
ej lod sig sinde), Daana-Arv (forladt Arv), Tredjedelen af al anden Sagsre,
Laga-Gegngerd, Almenningsere (svarende til Nevgilde hos os). Disse Ind-
tcrgtsposter vare saaledes omtrent de samme, som i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
