Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
983
Ledingsveesen.
»
Hvert Aar holdtes der Mandtalsthing i hver Skibrede. hvor
alle Bondrr, endog Lendermcrndine saa v>l som Koner, der havde
sit eget 80. skulde inrfinde sig og under Ed opgive for Aarman
den. hvor mange Personer der fandtes paa enhvers Gaard; disse Talan
giveller bl’ve da skorede, som dtt hrder, d. e. rN^sede paa Karvestok, og
eftlr dem orstemtes der vidrre saavel hvad enhvrr Bonde havde at udrede,
som i Krigstid, hvor mange Mand skulde fare ud af Skibreden. Kongen
ftlv udncrvnte Styremanden paa ethvrrt Skib. og Styremanden udncrvnte
igjen Besetningen, Han stulde forst opncrvne lose og ledige Personer,
og forst naar de ej strak til, bosatte Mcrnd ’). Af Sagaerne sers. at
ikle alle de tilsagte Ledingstiopper indfandt sig samtidigt, men drrimod
sluttede sig til Kongen, ester som han drog langs med Landet og forbi hvert
Frlke. Men beraf fulgte, at dr forst ankomne Troppers Tid stundom
nersten kunde vlrrc til Ynde, naar de sidste indfandt sig. og derfor har
man saa ofte Ercmpll paa, at Kongrn, naar han med Lrdingen var dra
gen nordensra og harde ligget m kort Tid vrd Lands-Endrn, maatte lade
Throndrrne og Haaleygevne m. fl. drage hjem. En anden Sag var det,
om LedingsMM ved Haab om Bytte eller af Iver for Sagen lode sig
bevege til at blive lengere md de egentlig vare pligtige. Saavel af
denne Grund, ftm fmdi Ledingsstibene vare smaa, og Ledingstropperne.
hvad man let kan forståa, mindre krigsvame og ovede, samt derhos. som
det nedenfor vil sees. kun tarveligt brvabnrde, kunne de aldrig have ud
gjort Hcredsturkrn af Herren eller Klaadrn Denne bestod drrimod
decls af de Skibe. som Kongen selv ejede og bemandede inrd sine Hird
mirnd, Gjester og Hu^karle. deds af drm, som i!endermcrndene ifolge de
res Lenspligt maatte stille og bemande med deres Huuskarle. Disse Skibe
vare nemlig sirdvanligviis megtt store, smukke, og i enhver Hrnseende vel
udrustcde. og saavel Kongens, som ifendermandrnes Folk vare vel bcvcrb
nedr, ovede i Vaabrn og dertil Pligtigr at tjene saa lcrnge som deres Be
falingsmand fordrede. Vi have derfor i det Foregaaende haft Erempler
paa. at Kongerne stundom, naar Lrdingstidrn var forbi, have sendt alle
Ledingstropperne hjim, og fort Krigen mrd Huus- og Lenstropperne
alene ’). Tlsse forholdt sig til Ledingstropperne aldeles som i vore
») Gulathingsloven Cap. 298, 299. Frostathingslov VII. 7. 8.
’) Der omtales, som vi hav? feet, ved flere Lejligbeder udtrykkeligt, hvorledes
Ledingstropperne, som mindre krigsvante cg stettere udrustede, ogsaa vare
mindre at lide paa, og i Slag tidligere begyndte at vige, end Lenstropperne
og de kongelige Huuetropper.
’) F. Er. Olaf Tryggvesssn paa Toget til Pommern, Harald Haardraade paa
flere Tog til Danmark, o. f. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
