Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
986 Magnus Erlingsssn.
som helst Landskab eller Fylke, han mistenkte, Gisler; men han maatte
dog ik°e bebolde Gislerne lcrnger end fem Tåge. rfter at den fiendtlige
Flaade var ude af Sigte fra Landet. Den Bestemmelse, som gjaldt i
Ostergotland og Vcsl ergotland, at enhver Konge ved fin Tronbestigelse
skulde tåge Gislll, og som vrl oprindelig havde sin Not» i, at disse Land
stabrr betragtedes som erobrede as Sviarne, herstede saaledes ikke i
Norge ’).
M. Statsretliae Forhold. Administrativ».
Efter saaledes at have sett. hvilke Kongens Indtcrgter og hans der
med forbundne Nrttigheder vare, bliver det lettere at danne os et Begreb
om hans statsretliae Stilling, eller overhoved om Norges statsretlige
Forhold i det Ute og I2te Aarbundrrde, saa vidt de uklare og svce
vende For» stillinger, sompaa hiin Tid selv herskede desangaaende. gjore det
muligt. Gjennem den hrle Tidsperiode gaar der en stadig Kamp imllem
Kongedsmmet, der fra det liret betydende Fylkr-Kongedomme soger at
arbejde sig op lil uindskrcrnket Vsslle, og Slcrgts- Alistokraliet med Len
dermcrndene i Spidsen. Som et Tegn paa. hvor uklare Forestillingerne
vare, b hover man kun at anfore den Artikrl i Fvostathingsloven, som
bestemte, at naar en Konge gjerde ulovlig Aifar (d. e. Doldeligt Over
fald paa en Mand i hans Hjem), skulde Or opskcrres, og sendes om i
alle Fulkrr, hvorefter Indbuggerne under Z Mks. Straf for hrer skulde
samle sig. angribe ham og drcrbe eller forjage ham af Landet, hvortil ban
aldrig skulde komme tilbage. At denne Bestemmelse ligrfrem er en Lev
ning fra Kylkekoige-Tiden. og saaledes i og for sig antikveret. skjennes
ej alene deraf, at Lovgivningen paa samme Tid ved strenge Bestemmelser
om Landr.iad netop wger at forebygge al Slags Opstand, men og af den
Omstirndighrd, at der umiddelbart efler folger aldeles lignende Bestemmelser
med Hensyn til Jarl og Lendermcend. kun med den Forskjrl, at Oren i
disse Tllfcrlde kun skulde gaa om i fire eller to Fylker; dette viser nem
lig, at bine alle Fyller" kun ere de 8 i TlMndelagen Men at Be
stemmelsen dog blev staaende, medens Forestillingen om Kongemagtens
’) Gulathingslov Cap. 312. jvfr. Vestgotalovcn, Retl. B. Cap. I. I Gsta-
land betragtedes det, merkeligt nok, nesten som en Vressag for Landet, at Kon-
gen ikke indfandt sig uden efter at have modtaget Gisler, thi formedelst Undla-
dclse deraf blev, som det heder.Ragnvald Knaphovde drcrbt, se ovenfor S. 672.
’) Frostathingslov 5N—52. I Gulathingsloven findes ingen tilsvarende Arti-
kel; kun Bestemmelser for det Tilfalde, at Lendermand eller Aarmand gjsre
Atfar hos en Vonde, Tap. l4!, 213.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
