Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
991
Hirdmeend,
Aarmcendenes eller rettere, han indtog allerede den samme Stilling, som
Sysftlmcrndene siden ’). Derfor ste vi ogsna allerede paa Sigurd lorsa
lafarers Tid en Mand af ovrrmaade fornem Mt beklcrde Gjald?ere-Em
bedet i Tunsberg^).
Foruden de her ncrvnte Embedsmcrnd og Lensmcrnd var der ogsaa
andre, hojrre og lavere, der deels omgave Kongens Person, deels gik
hine til Haande, eller udforte de Forretninger, de ikke selv kunde besørge.
De fleste af disse horte til de kongelige H.fsinders Tal. En hojt betroet
Embedsmand, hvis Bistilling allerede ncrvnrs et Par Gange i det Tids
afsnit, vi ber have omhandlet, var Fehirden ellrr Skatmrstercn. Paa
denne Tid synes hver Konge endnu kun at have bast een Fehirde. og
Landet var rndnu ikke, som senere, deelt i fem sarskilte Febirdsbr. Fehir
den modtog. opbevarede og forvaltede de fra Aarmcrndene og andre Op
peborsrlsmcrnd inokomne kona/lige Indl<rgser. biwrgede Udbetalinger og
Lonningrr m. m. Ta disse Forretninger udkrcrvedr Skrive- og Nrgn
skabs-Kyndighcd. er d>t hojst sandsunligt. at del i Førstningen kun for
valtrres afG,jstligr, eller maaskre sledse var forbundet MldHoftapellanirt,
som hos Kong Inge, hvis Hofkapellan og Fchirde Eystnn Erlendsson
var, ferend han blev Erkrbistop ’). Siden see vi tet ogsaa forvaltet af
verdslige Mcrnd. Te kongelige Hirdmlrnd vare paa den Tid. vi her
have for os. allerede andet og mere end blotte Krigere, skjont de endnu
regnedes til Huuskarlenes Tal i dette Ords videste Betydnings).
Men de egentlige Huuskarle paa denne Tid vare dog kun de ringere Kri
gere eller Hoftjenere, der gjorde Opvartning og ftrrettede allehaande un
derordnede Susl<r i Kongens Gaard, og i Krigen dannede Massen af
de kongelige Troppekorps, eller Brmandingen paa de kongelige Skioe. Te
vare Kongen haandgangne, men modtoge dog ingen Sold; de fMes og
klcrdtrs af Kongen og harde Tilhold i Kongsgarden. Ofte var det endog
unge Mennesker af god Familie, som traadte i denne underordnede Stil
ling, drels af Fattigdom og Mangel paa Yvne til at soge en mere glim
rende Levevej, deels paa Grund af et eller andct Uheld, som en Drabs
sag o. a. d.. der nodte dem til at ty under Kongens Beskyttelse, deels
ogsaa for paa den Maade at friste Lykken. Te egentlige Maalamlrnd,
») Se d. oeldre Bjarksret paa flere Steder.
) Be Orknsyinga Saga S. 150, jvfr. ovenfor S. 687. Her siges det udtryk-
keligt at Sigurd Sne!s’s Sen Ealmund var Gjaldker? i Tunsberg. Be-
ncrvnels.n eller kommer af (Betaling) og H6«»
(v«lge).
) Se ovenfor S. 877, jvfr. Sp. 18.
Hirdstraa Cap. 27, jvfr. Kongespeilet (Ny Udg.) S. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
