Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
994 Magnus Grlingsssn.
gerne var bleven Vejtslemcrndrne til T>eel, dem selv mere tilgode end Kon
gen, fra hvem den havde sit Udspring.
Hvorledes alle disse Forhold ordnrdes, naar flere Konger herskede
paa een Gang, siges ingensteds udtrykkeligt, men man maa stutte sig der
til af enkelte Angivelser, som forekomme hist og her. Ved stige Fcelles
regjeringer var det, som man tydrligt kan ste, den oprindelige Mening, at
Regjeringen selv lige fuldt skulde vcere een, og Landet selv ikke drlrs, men
kun at visse Kongsgaarde ansloge til Underhold for hver af Medkon
gerne Om man nu ved denne Fordeling af Krongodset ssgte saa
vidt muligt at lade enhver Konge faa sin Part samlet paa ett Sted,
eller hver af dem havde Gaarde, der laa adspredte over hele Riget, siges
ikke udtrykkeligt, dog synes det ncesten, som om det hyppigere forekommende
Udtryk at Riget Mftedes mellem Bwdrene" forudscetter det fsrste. At
Regjeringen selv ikke deeltes, seer man deraf, at f. Gx. Kong Gystein, der
dog skulde have faaet den nordligere Derl as Landet, i den tidligere Deel
af sin Regjering hyppigt opholdt sig syd i Viken, medrns derimod Sigurd
lorsalafare oftere opholdt sig i Throndhjem. Tog behsver man neppe derfor
at antage, at ogsaa enhvers Deel af Krongodset har virret spredt, thi naar
en Konge opholdt sig udenfor den Deel af Landet, hvor hans Gaarde laa,
har han vel, hvad der ogsaa tildeels antydes, taget sin Residens i Vy
erne der ifolge Sagens Natur ej kunde vcere Delingen underkastede.
En anden Sag var det, at enhver Konge nodvendigviis maa have hast
meest at sige, og saaledes i Virkeligheden vcrret den fornemste Hersker,
i den Teel af Landet, hvor hans Godsrr vare beliggende. Fuldstcrndig
Eenhed og Fcellesskab i Regjeringen opnaaedes kun, naar de to eller flere
Medkonger tillige havde fcrlles Hird. Men, dette indtraf, saa vidt man
kan ste, kun i en eneste kort Periode under Kongerne Inge Haralossons og
Sigurd Munds Mindreaarighed Siden, heder det, toge de hver sin
Hird, og dette var det sedvanlige under Fcellesregjeringerne. Saaledes
havde Kongerue hver sine Hirdmcend, ja endog Lendermcend Naar
’) Se ovenfor S. 120.
2) Naar Eystein, som det ovenfor er omtalt, stundom opholdt sig i Viken (f. Er.
i Vintren IIl3—14), nccvnes udtrykkeligt Sarpsborg.
’) Se ovenfor S. 801.
) Se ovenfor S. 647, hvor Vidkunn lonsson selv angiver sig som Sigurd
lorsalafares Lendermand, og derfor, om det i paakommende Tilfaelde beho-
vedes, pligtig at understelle ham endog mod Kong Eystein selv. At Vid-
kunn for svrigt var bleven Sigurds, ikke Eysteins Lendermand, uagtet det
synes rimeligt at Lendermcendene nordenfjelds stode under Eystein, kan for-
klares deraf, at Vidkunn allerede paa Orkns, strar ester Magnus Barfods
Fald, uden al Tvivl har gaaet Sigurd til Haande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
