Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1016 Magnus Grlingsssn.
stsrre Skibe, de saakaldte Ostrrfarerstibe l), anvendtes, samt endelig med
Skotland, England og Nordtydskland, og tildeels med Frankrige. Sydli
gere end Kanalen synes norske Handelsskibe i hine Tider scrdvanligviis ej
at have gaaet. Kjobmandsskibenes Vemanding foregik, som der allerede er
viist Gxrmpel paa i Regelen ganske anderlrdes md nu omstunder. Det var
nemlig Passagererne selv, som udgjorde Mandskabet, og udfsrtc alle de
Syster, der ellers paaligge Skibsfolkene. og dertil vare de forpligtede,
uagtet de endda betalte Skipperen Leje for Fragten Endog de hsj
byrdigste Mcend maatte saaledes stifteviis hjelpe til ved Vjergning afSejl,
Skibets Osning hvortil man i hine Tider ej anvendte Pumper, og
ved dets Opscrtning. naar man kom hjem. Den Skipper eller Styremand,
hos hvem ikke det til Skibets Haandtering nodvendige Antal Passagerer
(kretar) havde tinget sig Fart (ldr) var sailedes i den stsrste Forlegen
hed, og det lader til, at det aldrig faldt nogen md, at leje eller hyre Ma
troser, sandsynligviis fordi dette vilde falde alt for vekosteligt, imod hvad
man var vant til. Overhoved kan man sige, at Skibsejerne i hine Tider
vare mere lettede eller begunstigede end nu. Ikke nok med, at Passage
rerne maatte forrette Matrostjeneste, vare ogsaa alle vosiddende Kjsbmcrnd
i en Vy, saavel som alle fremmede, og alle Bonder fra Landet, naar de
kun havde opholdt sig tre Dage i Byen, under Mulkt forpligtede til, per
sonligt at indfinde sig og hjelpe til med at drage et paa Land opsat Skib
i Soen eller omvendt, saa snart Gjaldkeren paa Styremandens Opfordring
havde ladet blcrse til Skibsdraet^. Vel synes det, som om man her
maatte kunne sende sine Folk i sit Sted, men Forpligtelsen fsltes dog som
saare trykkende af alle Fremmede, der havde bosat sig i Norge, og ej
hjemmefra vare vante dertil °).
Foruden indenlandske Skibe bessgtes Norges Havne hyppigt af uden
landske, thi, som Ordrik siger (se ovf. S. 715), fra alle Verdens Kanter
bragtes Rigdomme til Landet. Meest besogte af Fremmede vare, som man
maa formode, Tunsberg og Vergen. Til Tunsberg kom der, som vi have
seet, allerede paa Harald Haarfagres Tid Skibe i mamgdeviis fra Dan
!) Se ovenfor Side 894, jvfr. den yngre Vylov, Yl. 47, og Sverres Saga
Cap. 86.
>) Se ovenfor S. 235.
2) Bjarkeretten Cap. 169—177, jvfr. dm. yngre Bylov, Bolk IX eller For-
mannaloven.
«) For Ex. Hallfred Vandrcrdassald, se Olaf Tr. Saga Cap. 261.
°) Bjarksretten Cap. 134, jvfr. den yngre Bylov, VI. 17, Harald Haardraa-
des Saga Cap. 26.
°) De tydste Kjsbmoend, som bosatte sig i norste Stader, sogte derfor og-
saa ivrigt at slippe denne Byrde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
