Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1025
Jtlæfc?bra,}t-
fornemste ofte af Silke l), deels Hatte, rimeligviis bredstyggede, af Filt
(hulakiittr).
Vrd Kvindernes Dragt synes i crldre Tider og ned i Middelalde
ren den saakaldte Fald (kal^r), en i en hoj og lang Spids rpgaacnde
Hue, at have v<rret charaktrristisk for Norge, maastee for hele Norden i
Almindelighed. Den omtales allerede i Rigsmaal 2); den er endnu bru
qelig paa Island og de Hovedtsjer som bruges af Kvinderne i Nor
mandie, ere omtrent af samme, eller en meget lignende Form. Saavel
Mcendene som Kvinderne brugte forskjellige Slags Smykker, Mcrndene
dog, som det lader, mindre ide senere Tider. Kjortlerne, Kaprerne og
Huerne forsynrdes mrd Guldbescrtning eller et Slags Galoner (klas) 4),
man brugte, som det saa ofte er omtalt, Armringe og Guldringe, og Kap
perne holdtes fast ved smukt udarbejdede Epcender (Mikr). Til Fod
bekltrdning brugte Mandene scrdvanligt, som det synes, i crldre Tider, samt
ogsaa senere blandt Almuen, Sko til at binde fast med Nemme, og
deels om Anklen, deels om Lceggen simpelt forarbejdede af ugarvet Lcr
der; Kvinderne synes mere at have haft Halvstsvler (b6tar), ofte smukt
udsyede^).
Om^Kunstflid som Nceringsvej eller udclukkende Beskjeftigelse for
enkelte Mcrnd eller Klasser af Folket kunde der neppe blive Spsrgsmaal,
ferend Bylivet havde faaet sin fuldstcendige Udvikling Men Kunst
fcrrdigyed var i det Hele tagrt mere udbredt blandt Folket, end i senere
Tider, og paa enhver Gaard hjalp man sig i de fleste Stykker selv, uden
at endog Huusbonden, han vcere nok saa rig og, fornem, ansaa det under
i) Se ovenfor S. 796.
’) Se ovenfor I. 1. S. 108.
) Afbildninger deraf findcs i E. Olafsssns og V. Povelsens Rejse paa Is-
land".
Heraf kommer Vencrvnelsen Klgbbuinn forsynet med Hlad eller Gulgaloner.
Ordet nk!»K" udtales nu La" ja endog Lav", og bruges om mindre kost-
bare Udsmykninger.
’) Det sidste Slags kaldtes lilivir eller uppt,»vil- «kunl-, saadanne havde Si-
gurd Syr paa, da han gik paa Ågeren, se ovenfor I. 2. S. 517, Olaf den
helliges Saga Cap. 47, Snorre Cap. 31.
) Ordet bnli torde maaske vccre laant fra Üblandet, det er det samme som det
franske boUo, men druges dog allerede i Njaals Saga. Biskop Neinald hav-
de og, da han blev hcengt 1155, bnl«i- paa Benene, se ovenfor S. 737.
l) I den nyere Bylov af 1276 findes derfor i Byordningm temmelig vidtlsf-
tige Opr?giU’lser af de forskjellige Haandverkcre, samt Regler for, hvor de
flulde haoe Udsalg.
Munch. 2>t norlle Folk» $ifh>rtf- •• 111. 65
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
