Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1027
Vaaben
«Plog" ncrvnes vel nu og da, endog i de celdste Tider, men hejst sjelden,
og selve Navnet antyder en fremmed Oprindelse ’). Harv maa have vce
ret drugt, skjent den rj omtales i Love, Sagaer rller Diplomer forend i
den sildigere Middelalder. I Stedet for de bredbladede Spader bmgte
man, som det lader, de smal>re, men sterkere Paalstave, der maaskee endnu
anvendes bist og her i Landet. Til Indhostningen brugtes Ljaa, sand
synligviis af samme Form som nu omstunder, samt sandsynligviis Sigd;
til Vortfkjceren af unyttigt Krat anvendtes, som endnu paa Vestkanten, den
noget lignende Snidil Alle disse Redskaber forarbejdedes vistnok
indenlanos. Hvad Vaabnenes Form angaar, da rettede den sig ved
Slutningen af det Tidsrum, vi her behandle, i det mindste hos de
hojere Klasser efttr hvad der var scrdvanligt i det ovrige Europa. Kors
togene. Pilegrims- og Handels - Nrjser bragte Nordmcrndene alt for ofte
sammen med Üblandet, til at dette ej skulde vcere Tilfcrldet. Man seer
ogsaa af den Fortegnelse paa Angrebs- og Forsvars-Vaaben, som det hen
ved 1^95 affattrde Skrift Kongespejlet", hvorom mere i det folgende, la
der en Fadcr i de modnere Aar raade sin Son til at anskaffe sig og erhverve
sig Fcrrdighed i at bruge, hvis han bestemte sig til at blive Hirdmand
at de fllste vare af det i det svrige Europa scrdvanligviis brugelige Slags,
nogle endog med udenlandske Navne Kun blandt de menige Strids
mcend synes de crldre nationale Former endnu at have virret orerholdte,
naonlig de kredsrunde, smaa rode Skjolde. med lernbule og tre koncentri
ske lernblstag paa hvoraf enkelte endog nu ere til. Te
l med foregaaende lang Vokal, nemlig med det saeregne tykke I, som i Gaard
Jord, haard, o. s. v. Dette har forledet mange til, i Stedet for Ard"
at bruge den barbariske Skrivemaade Al" eller Ahl".
’) ,/PIog" forekommer i 3iigsmaal", saa vel som Ard", se ovenfor I. I.
S. !«7. Her tales det udtrykkeligt om at Karlen" selv forarbejder Ard-
en", derimod ncevnes der intet saadant om Plogen. Ordets Begyndelses-
bogstav, P
, vidner noksom om dets udenlandste Oprindelse. Det russiske
npluss" kunde^ maastee voere laant fra vort ,,Plog" ; sandsynligere er det dog
i dette Tilfalde, at Ordet fra Men, gjennem Slaverne, er kommet til Ger-
manerne.
’) Gulathingslov Cap. 145. Frostathingslov XIV. 8.
’) Kongespeilet, S. 84. 91.
«) F
. Er. tzlay» eller Fley», Kongespeilet S. 88, det middelalder-latinste 8>»-
ve», hvoraf det franske xl3ive, det tydste Gl eve, det aldre danske Glflv-
en", d. e. Landse, Ridderspyd; ligesaa Bln6e!, det latinffe sslg6iolu3, men
ogsaa i Betydn. ..Spyd", Kongespeilet S. 84, k»«l»Ii, Kastet p2nnx»i-i, latinff
pancei-i» eller panxeri», Pantser, egentlig Mavebekladning, af italiensk p»n-
ei», spanst p»n2», svarende til det tydfie Wanst" d. e. Bug, Underliv).
>) De ere foreskrevne i Lovene, fe ovenfor S. 985, ivfr. E. 953, hvor det vises, at
65*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
