Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1031
Musik,
Af andre saakaldte skjenne Kunster har vel ogsaa Musikken faaet
et betydeligt Fremstod ved den katholske Gejstliccheds Pftlmesang og Kir
kemuftk. Dog var Sang og Instrumentalmusik, hvorvel maaffre ufuld
kommen, ingenlunde sjelden eller udyrket vlandt vore Forfcedre endog langt
op i Tiden. Hvorledes Harpespil (Harpeslaatt) allerede ncrvnes som
almindeligt i dr Eldste Sagn, er ovenfor » berort og det anvendtes, som
man maa formode, til at ledsage Skaldekvad, naar disse hojtideligt fremsagdes.
Orkiwjarlen Ragnvald Kale omtaler Harpesiaatt som en af de ni Kun
ster, hvori han forttinligt udmerkede fig -). Af andre Strenge - Instru
menter ncrvnes ogsaa Bue . Instrumenterne Fedler (liSlur) og Giger
(B,^’ur) ’). Af Blåseinstrumenter ncrvnes som vi vide. meget hyppigt Lud
ren og Hornet, men de anvendtes rigtiguok ikke scrdvanligviis til Musik i
egentlig Forstand, men alrne til Signaler i Krig og ved Sammenkaldelse
af Moder Piber (?ipur) eller Vlceseinstrumenter af spcrdere Tone.
maa, efter Oldskrifterne at demme, have vcrret vel bekjendte og brugte,
men allerede Navnet antyder en fremmed Oprindelse 5). Af Larm-Instru
mentcr ncrvnes et Slags Tromme eller Tamburin, kaldet bumba. Man
erfarer at Kongerne oftere lode Instrumentalmusik opfere for sig, iscrr
naar de sad til Bords, og at de derfor holdt Spillemcrnd ved deres Hof;
andre Hovdingrr fulgte vel deres Exempel. Det sees for svrigt at de
fleste Slags loimede Musikanter, fornemmelig Fedle- og Gige - Spillere
(Mlal-ar, A^lai-) kun vare lidet anseede, og regnedes blandt de HM
’) Se ovenfor S. 187; jvfr. om Aslaug og Heime, og om Gunnar Gjukes-
sons Dsd.
’) Orknsyinga Saga S. 150.
’) De nclvnes allerede i Snorres Vnglingasaga Cap. 25, men Snorre kunde
rigtignok her have overfert til den fjerne Oldtid, hvad der paa hans Tid var
brugeligt. Men i det I2te Aarhundrede er der neppe nogen Tvivl om at
Instrumenterne anvendtes, hvilket ogsaa erfares af den firar nedenfor anfsrte
vestgotiste Lekara Ret, der i denne Skikkelse neppe er yngre, men snarere
aldre end 12te Aarhundrede. Se herom, som overh. om denne Materie,
R. Keyser om Nordma-ndenes Forlystelser i Oldtiden, norjk Tidsskrift 11.
S. 248 flgg.
<) At den simple Ludr af Bark i Oldtiden brugtes af Kvcegyyrderne paa sam-
me Maade som nu, maa dog ansees vist.
’) Begyndelses Bogstavet p viser allerede noksom Ordets fremmede Rod, og i
Middelalderens Latin forekommer pip» temmelig ofte, isar om Rer i Almin-
delighed. For svrigt er i det mindste ogsaa likl» af fremmed Herkomst,
nemlig middel - latinst vitui», hvoraf igjen det italienske viols. Ligeledes
sinder man middel - latinst 3,3», men der er dog et Spsrgsmaal, om ikke
dette Ord oprindelig tilhsrer det germanifle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
