Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1037
Saga-Optegnelser.
t
historiske Beretninger om St. Olaf og de crldre Konger, fornemmelig ef
ter Odd Kolssons, eller egentlig Thorgeir Afraadskolls, og Hall Thora
rinssons Fortcellinger, og at disse Optegnelser kunne have vceret fore
tagne ved Halls Fosterson, Are frode, der efter Snorre Sturlassons Vid
nesbyrd fornemmelig, af Odd, Halle og Thurid Snorredatter erholdt Ma
trrialierne til sine historiske Arbejder’). Men vist synes det alligevel efter
hvad der tidligere er anfsrt. at hine Optegnrlser, de verre nu gjorte ved Are
eller ej. i alle Fald blot kunne have vceret fragmentariske, at den egentlige
Redaktion og historiske Bearbejdelse af de celdre Kongesagaer fsrst styldes
Snorre Sturlasssn, hvorom i det fslgende. og at Ares vcesenligste Skri
bentvirksomhed ved Siden af Landnamsbogens Affattelse har indstrcrnket sig
til hans Islendingabok, hvori han fornemmelig synes at have haft Chro
nologiens Fastsettelse for Oje, idet han tillige gav en kort Overfigt over
de vigtigste Vegivenheder paa Island indtil hans Tid Den af de sv
rige Kongesagaer, der nerst eftrr Nationalhelgencns Saga optegnedes. er ri
meligviis hans Forgcenger i Christendommens Forkyndelse, Olaf Tryg
vesssns. Det er bekjendt, at den omkring 4180 bearbejdedes afto Munke
i Thingsres Kloster, Odd Snorresson og Gunnlaug Leifsspn, drr dog
begge streve paa Latin, og, som man af flere Omstamdigheder kan slutte, med
Forkjcrrlighed, iscrr Odd, dvcrlede ved det overnaturlige og legendariske
Odds Skrift blev imidlertid oversat eller rettere omarbejdet paa norsk, og
saa tidligt, at Omarbejdelsen allerede for Aarhundredets Udgang, og sand
synligviis endnu i Odds levende Live, kunde lcrgges til Grund for de fsr
ste Forssg, der gjordes til Udarbejdelsen af en fuldstcendig norsk Kongchi
storie, ved at sammenknytte og bearbejde de enkelte Kongesagaer til et sam
let heelt^). Ogsaa de Sagaer, vi have om Magnus den gode, Harald
») Se ovenfor S. 633.
>) Se ovenfor S. 684.
>) Se Fortalen til Udgaven af Odds Verk, Christiania !853, ligeledes Forta-
len til n«rv. Skrift I. 2. S.VII .
*) Man sinder nemlig, som det i den nys ncevnte Fortale er viist, allerede i
den ferste Udtogssamling af norske Kongesagaer, der’ neppe er yngre
end 1200, Stykker, uforandret optagne fra den norske Oversettelse af Odds
Verk, ligesom Thjodrek Munk, der skrev paa Latin lidt tidligere, ogsaa har
benyttet Odd, stjsnt han muligtviis kan have haft den latinske Original. I
hvilket Forhold Gunnlaugs Verk har staaet til Odds, er nu vanskelig! at
afgjsre; skjent de begge aabenbart fornemmelig vare legendariske, lader det
dog til at Gunnlaugs har indeholdt mere reenhistorisk Stof, deels fordi det
udtrykkeligt siges om Gunnlaug, at han benyttede Are frodrs Beger (de af
Are forfattede Skrifter eller hans efterladte Boglamling?), decls fordi hans
Verk ved Siden af Snsrres Bearbcjdelse ncermest synes at have vcrret lagt
til Grund for den vidtlsftige Redaktion af Olaf Tryggvesssns Saga, som
omkring 1330 vessrgedes af Abbed Birg i Tveraa, og hvoraf flere Afskrifter
ere opbevarede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
