Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
1181, Sverre i Bergen, Jon Kutizas Overfald.
gen fylkede sit Mandskab ovenfor Allehelgenskirke. (et lidet Stykke sydvesten
for Olafskieken), og bad den, gaa djerveligt frem mod Bondehaven, der
vilde blive s,m meget vcrrre faren, jo ftorre den var, Virkrbeinerne svarede
alle paa een Gang, at den skulde faa en Ulykke, der rcrodedes for Bon
derne, istemte Hcrrskrig, og lob under heftige Naab ud paa Sletterne
mod Bondebeeren, der endnu ikke bavde vovet sig saa langt, som til Byen.
Det var just i Dagningen, og da Bonderne faa Kongens Merke hojt i
Vejret stevne imod dem, betoges de af Forfærdelse. Ingen vilde gaa
forst frem. den ene stod den anden for sig, og ved de forste Spydkast fra
Birkebeinerne vendte de Nyggen, og flygtede alt hvad de kunde. Birke
bcinerne fulgte dem i Helene lige lil Stranden, huggende dem ued som
Bofce. Nogle af dem undkom til Skibene, men en hel Deel sprang i Van
det og druknede, andre, der kunde soomme, bleve tagne up og gjorte til
Fanger. Da sanledes Bondernes Hovedstyrke var aldeles slagen, vendte
Sverre tilbage omkring Vaagsbunden og ind i Byen, for at gjore det af
med den anden Hob, der havde landet ved Christkirken ; men allerede for
end han kom saa langt, moote han en heel Deel Vonder, der faldt ham til
Fode og gave sig i hans Vold paa Naade og Unaade. Alle dem skjen
kede han Livet. Det var nu lyst, og idet Kongen gik ud efter Gaden, hil
sede han de Kirker, han kom forbi, med Kys. De Bonder, der vare und
komne til Skibene, roede ud af Vaagen saa skyndsomt de kunde. Deres
Anforer, lon Kutiza, var dleven ombord den hele Tid, da han var
gammel og tung paa Foden. De maaite selv tilstaa, at aldrig havde
nogen saa mandsterk Herr gjort sine Sager daarligere. Siden maatte de
ogsaa yderligere undgjelde derfor. Sverre gjorde nemlig kort derefter med
endeel bemandede Skuder en Nej se ind i Hardanger og rundt om i Sond
hordland, for at holde Straffedom over Indbyggerne, der maatte udrede
store Boder, forend de kunde opnaa Forlig. Vorserne og Nordhorderne
sievnede ban til sig; mange kom, og opnaaede Forlig paa samme Vilkaar,
men en heel Deel ftyglede oster til Viken, i den Tanke at Kong
Magnus var der. Den Formodning ligger temmelig ncer, at hele dette
Pludselige Anfald paa Sverre har vcrret aftalt ved hemmelige Budsendin
ger mellem Magnus eller hans Mcrnd i Viken og lon, og at det kun
skulde vcrre en Forlobcr for det Hovedangreb, der nu var i Gjerre. Om
disse Forberedelser kunde Sverre neppe verre uvidende, thi hvis man skal tro
hans egne Ord, stod han nu i hemmelig Brevverling med de fleste af
Kong Magnus’s Lendermcend, der skulle have tilbudt ham deres Hyldest
og Venskab, hvis han skjenkeoe dem Grio. I det mindste sagde han ikke lcrnge
efter til sine M.rnd ! „nu har jeg alle Kong Magnus’s Lendermcrnds
Troskab i min Lomme. Nikolas Kuvungs alene undtagen", dermed meente
,an, at han havde Breve fra dem af oven anforte Indhold. Det var i sig selv ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
