Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Sverre Sigurdsssn.
og da de derved vilde komme til at opholde sig lcengere Tid i Byen, fandt
de det bedst at sende nogle af deres egen Midte, ledsagede af Ulf, til Kong
Sverre, der paa den Tid just var i Oslo for at gjore ham deres Op
vartning, og underrette ham om deres Erende, paa det at han ej skulde mis
tanke dem for svigfulde Hensigter, hvortil der efter de sidste Begivenheder
visselig var al mulig Anledning. Sverre tog scrrdeles venligt imod Ud
sendingerne, bad dem forsikre deres Kamerater om sin Velvilje, og on
stede dem al Lykke paa Toget. Da Skibene endelig vare istandsatte, og
en Deel nodvendige Indkjob gjorte, fortsatte de Rejsen, fremdeles under
Ulfs Anforsel. Ved deres Afrejse fra Byen stimlede hele Mcrngden ned
til Bryggerne, onskede dem alt muligt Held. og alle gode Engles Beskyt
telse. Da de, efter at have havt temmeligt haardt Vejr, kom til Seloerne
(strar vestenfor Lindesnes), kastede de Anker, for at udhvile sig efter den
havte Moje, og overlagde tillige, om de her skulde oppebie gunstigere Vind,
for at drage videre, eller om de forst skulde gaa til Bergen. Til dette
raadede Ulf, deels fordi det, som han sagde, var nyttigt at hore Kong
Sverres erfarne Nand, og han ventedes just til Bergen, deels ogsaa fordi
han selv havde flere Staldbrodre der, og nodig vilde forlade sin Herre som
en Flygtning eller uden at have sagt ham Farvel. Ulfs Mening bifald
tes, de styrede nord over, og kom uden Hindring til Bergen, hvor de lagde
til ved Bryggen, og hvor, efter Landets Skik, „raste Folk strar kom til
med Touge, droge Skibene til et bekvemt Vryggeleje, og fortojede dem
i al Hast med megen Fcerdighrd Kongen var endnu ilte ankommen
Horte som et Kapell, jvfr. Langes Klosterhistorie S. 684). Neden for Bjer
get er der en Slette, seerdeles behagelig ved sin Rigdom paa vellugtende
Blomster; den afgiver en bekvem Plads saavel til at bygge som til at istand
scette Skibe, ve prosectione vnnoi’um Kc. Cap. 9.
i) Om Oslo heder det ved denne Lejlighed: „den er meget rig og folkerig, den
tredie af Rigets fornemste Stceder/’
2) Bergen beskrives her saaledes: Den er ved sin fremragende Magt og Vel
stand den meest anseede By i Riget, prydet med en kongelig Borg. og for
herliget ved Relikvier af hellige Jomfruer. Der hviler St. Sunniva, hvis
Legeme heelt er striinlagt i Kathedralkirken. Den er meget folkerig og har
Munke- og Nonne-Klostre; der sindes en saadan Masse af Terfist, eller som
den kaldes, Skreid, at den overgaar alt Maal og Tal. Der vi! man see en
stor Mcengde Folk og Skibe, der allevegne fra strsmme til, Islcendere,
Gronlcendere, Englcendere, Tydstere, Daner, Sviar, Gotlcendere og endnu
af andre Nationer, det vilde blive for vidtlsftigt at opregne dem alle
sammen. Ligeledes vil man see en Mcengde Honning, Hvede, gode Kleeder,
Sslv og andre Slags Varer-, der er Forraad nok, og man faar gjerne af
enhver Ting, hvad man behsuer." Derpaa gaar Forfatteren over til at
klage over Drukkenskaben, som ovenfor anfsct, se ii. S. 1017. Den Borg,
som her nccvnes, kan ej vcere Kongsgaarden, der ikke vilde vcere bleven lal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
