Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
1192 T’yesteggernes Opstand forberedes.
45, Oycsseagerncs Oprorsssek fremstaar.
Der forberededes nemlig paa den Tid en ny Opstand mod Sverre,
farligere end alle de, han hidtil siden Magnus Erlingssons Fald havde
havt at bekæmpe. Den Mand. der navnes som Hoved-Ophavsmand til dette
Anstag, var Hallkell Jonsson, der nu var gift med Ragnhild, Magnus
Erlingssons Sysler, og altsaa visselig dennerrmeste til at hevne hans Dod.
Han havde vel underkastet sig Sverre, ja endog modtaget Lendermands-
Navn og Vejtsle af ham, og det kunde derfor synes, som om Sverre ikke
havde mere at frygte af ham; men Hallkell havde allerede for viist, at
hojtidelige Lofter og Eder ej vare ham synderlig hellige, og nu ophidse
des han desuden, som man maa formode, iscrr af sin egen Hustru,
Ragnhild, og den intrigante Nikolas Arnesson. hvilken i det mindste
Sverre selv siden efter gav Skulden for dette Opror, foruden en Deel
andre, der, som det heder, lagde Naad op sammen med Hallkell.
Blandt disse navnes forst og fremst den oven omtalte Sigurd, Erling
Jarls uegte Son, scrdvanligviis kaldet Sigurd larlsson: Sverre
havde, som ovenfor berettet, taget ham til sig og viist ham megen God
bed, men dette hindrede bam dog ikke fra at lwgge Naad op mod Sverre
med Hallkell og Ragnhild. En tredie Medsammensvoren var Olaf, en
Svoger af Harald Jarl paa Orknoerne, scrdvanligviis kaldet Olaf larls
maag. Han havde store Ejendomme paa Hjaltland, hvor han maastee
Horte hjemme, men opholdt sig om Sommeren 1192 i Bergen, hvor og
saa Kongen selv var. men hvor Anslaget desuagtet synes at have vcrret
udklcrkket. En Tronprætendent, som de kunde opstille, fandt de i den tidligere
(S. 185) omtalte Sigurd, Ssn af Kong Magnus og Gyrid Aslaksdatter.
Tenne, der kun var en Dreng, havde i den sidste Tid vceret opdraget hos
Hallkell og Nagnhild, men nu overdroge de hans Opfostring til Olaf larls
maag. for at han kunde tage ham med sig til Oerne, hvor Oprsrsflokken
skulde samles. Olaf var ofte sammen med Sverre, og talte med ham,
for at han ej skulde fatte nogen Mistanke. Men Sverre var dog altfor
ovet Menneskekjrnder, og iagttog for noje alt hvad der foregik om ham,
til at han ej skulde have merket noget Uraad, dog lod han sig ikke merke
med noget, forend Olaf sidste Gang var hos ham for sin Afrejfe. Da
kunde han ikke afholde sig fra at sige- „du, Olaf. burde vccre mig tro."
„Hvorfor siger I det. Herre." spurgte Olaf. Kongen, der havde en Kniv
i Haanden han sad rimeligviis til Bords —. svarede ikke ligefrem
paa Sporgsmaalet, men stak foran sig med Kniven, og sagde! „vore Uven
ners Fylgjer svccrme nu ncrr om os." Da Olaf gik ud af Stuen, kom
Drengen Sigurd lobende imod ham. og der undslap da Olaf disse Ord’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
