Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Sverre Sigurdssen.
og tillige den mest hårdnakkede, der nogensinde i Norge blev fort mellem
den verdslige og den gejstlige Myndighed, og i hvilken vel hiin omsider
paa en Viis kunde siges at have sejret, men uden at dog Sverre selv op
levede Stridens Ende, medens han tvertimod saa sine sidste Dage forbitrede
ved de nye politiske Storme, som denne Strid deels fremkaldte, deels be
fordrede og vedligeholdt.
Der var flere Omstændigheder, der stodte sammen for at bringe
Sverre i et fjendtligt Forhold til Gejstligheden, og hver enkelt af dem var
dertil allerede mere end tilstrækkelig. For det sorste kunde det ej tilgives,
at han selv havde vceret Gejstlig, og uden formelig Dispensation forladt
den gejstlige Stand, for at optrcrde som Tronprætendent og Kriger. Og
om man end i , dette Stykke ikke vilde bave vceret saa nøjeregnende med
andre, f. Er. lon Kuvlung. saa var det dog en alt for bekvem Ankepost
imod Sverre, der af saa mange andre Aarsager var Gejstligheden en Torn
i Ojnene, til at man nogensinde skulde have ladet det gaa i Glemmebo
gen. For det andet havde, som det oftere er berort, Gejstligheden i Norge
ved Magnus Erlingssons Kroning forenet sine Interesser med Aristo
kratiets, og maatte derfor allerede, uden Hensyn til Sverres Sindelag for
ovrigt, ansee det stridende mod disse Mes Interesser, at Sverre, ved at
udlede sin Net til Kongedømmet fra sin Byrd, ophcevede det Afbcrngig
hrdsforhold. hvori dette ved Magnus Eelingssons Indrommrlser var kommet
til det gejstlige og verdslige Aristokrati. Og endelig lagde Sverre, som
vi have seet Beviis paa, tydeligt for Dagen, at han ej vilde nojes med
at have afkastet hiint Aag, Aristokraterne havde lagt paa Kongedommes,
men at han ogsaa arbejdede paa at gjore dette Kongedomme saa sterkt som
muligt og overhoved at gjore de samme monarchiske Principer gjeldende,
som dem. der i dette og det folgende Tidsrum udgjorde Hovedgjenstan
dene for den haardnakkede Kamp mellem de hobenstaufiske Kejsere og den
pavelige Kurie, og som Sverre vel deels tilegnede sig, fordi Tidsaanden,
af hvilken Norge ikke mindre end det ovrige Europa berortes, med
forte det. deels ogsaa, med sin leerne Opdragelse, havde indsuget
gjennem det Bekjendtskab til den crldre romerske Kejser, slet. som han
ved Studiet af den kanoniske Net maatte erhverve. Men for noje
at forståa, hvorledes Striden i Norge udspandt sig mellem Sverre og
Gejstligbeden, maa vi gaa noget tilbage i Tiden, og betragte den norske
Kirkes Forhold til Staten i de ncermeste Aar forend Sverre erhvervede
Magten.
Det er ovenfor omtalt, at Norges Kirkeforfatning egentlig forst or
ganiseredes, da Kardinal Nikolaus i Anret 1152 oprettede Erkestolen saa
vel som Biskopsstolen i Hamar, grundlagde n., overhoved,
som man maa formode, fik alle de Institutioner tilvejebragte eller l det mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
