Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
1177—90, Gejstlighedens Fordringer, Kirkelige Forhold.
er udfcrrdigct til denne. „Vi have," heder det i denne Skrivelse, „hsrt, og
beklage meget, at der hos eder af alt for stor og utilborlig. ikke Fri
bed men snarere Misbrug og Tiltag afLcrgmerndene, har indsneget sig en
fordærvelig og afskyelig Skik, hooraf mange utilladelige Ting ere frem
komne og Onder, ej alene uhyre men og umålelige, fremavlede! den Skik
nemlig, at de, som man beretter os, uden at adsporge, ja endog foragtende
eder, overlade og overdrage Kirker til hvem de ville, alt paa simonisk
Viis, enten for Penge, eller ledede deels af personligt Venskab, deels af
Had. Dette, siger man, giver Anledning til meget, som deels i selve Handlingen,
deels ved det slette Erempcl, det giver, virker skadeligt og fordærveligt.
Saaledes vover hvilken som helst Prest, lige meget hvorfra han kommer, om
han end ingen Attest har om modtagen Ordination, dog paa Lergmcrndencs
blotte Bud eller Vink at holde Messe, til deres og sin egen Saligheds
Fare. Derved tresser det sig endog stundom, at forlobne Munke eller
Manddrabere. eller andre, der have begaaet hvilken som helst Forbrydelse, dog
l deres altfor skjendige og fordommeligcFrcrckhed ej tage i Betænkning at
forrette Prest-Embedct. Og enhver, der enten ingen Kirke har, eller kun
har en fattig Kirke, men tragter efter en mere indbringende, stammer sig
ikke ved, paa en ligesaa uforskammet som utilladelig Maade at fortrcrnge
en anden, idet han giver eller lover Sognets mere formaaende Mcrnd Penge.
Hertil kommer, at Gejstlige, bvad enten de have Retstrcrtter mod Lcrg
folk, eller Loegfolk mod dem, bave bekvemmet sig til at underkaste sig Lcrg
mernds Domme, og tvinges til at fore sin Sag og forsvare sig efter dis
ses Indretningrr og Love. Det er ej alene Gejstlige af ringere Grader,
der plages med saadanne Forurettelser, men ogsaa naar I selv, optcrndte
af Guds Iver, underliden udove Retfærdighedens Strenghed, udfinder den
ulydige Hobs Had en eller anden Sag imod eder. og I blive da stev
nede enten ti! at undergaa lernprove, eller til en eller anden llge saa strengt
forbuden og fordsmmelig Rettergang, uden mindste Mrbodighed enten for de
bellige Lovbud, der forbyde del, eller for den biskoppelige Værdighed. Og
lil Krone paa Ulykken bander det af og til, at Gejstlige i samme Rige
ustraffet blive slagne, ja endog stundom drcrbte. Alt dette er haarde Ting,
og vidnrr ikke om christelig Tro, men maa snarere ansees som Uvennens
Klinte. For med Rode at oprykke den, og aldeles al udrydde den blandt
eder. anstaar og tilkommer det edcr saa meget ivrigere at rejse eder. som
de Undergivnes Laster plrje at vidne om efterladne og forsommelige Fore
satte, og det tilskrives disse, hvad der af dem, over hvem de ere satte,
og for hvilke de paa deres Merste skulle aflægge Regnskab, begaaes lige
saa lwppigl, som og ustraffet, iscrr da Profeten siger! ~Naab af
Ztrubm, spar ikke, kundgjor mil Folk dets Ovcrtrerdelse," og paa et
mdet Sted’ „naar du M sigl’r det til at paaminde den Ugudelige, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
