- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
317

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

317
l 198. Bcrgens-Sommeren.
allehaande Lege. for derved at give tilkjende, hvor lldrt de frygtede Virke
beinrrne. Baglerne vare nu ogsaa meget talrige og vel udrustede baade
med Kloder og Vaaben. Saaledes gik den hele Sommer hen, idet begge
Hcrre holdt til paa bver sin Side af Vaagen, under hyppige Fegtninger,
hvoraf enkelte nedenfor stulle beskrives. Vaglernes Hcrr forogedes, som man
erfarer, baade med Viskop Nikolas’s, med Reidar Sendemands og med Sig
urd larlssons Afdelinger.’ det maa saaledes tilsidst nersten have vcrret deres
hele Styrke, der laa i Bergen. Derhos udskreve de Leding og Folk fra
Sondhordeland og Hardanger, Tenne merkelige Sommer kaldte man siden
Bergens-Sommeren ’).
59. Vergcns-Semmcrcn. Fegtninger mcllcm Birkebeiner og Bagler. Byen
opdea-ndes af Baglerne.
Det maatte v<rre Sverre og Birkebein erne utaaleligt. saaledes Dag
efter Dag at see Fienderne byde dem Trods, uden at kunne foretage sig noget
klækkeligt imod dem. Engang, da Baglerne som scrdvanligt holdt sig lystige paa
lonsvoldene, kaldte Sverre sine Mamd til Huusthing oppe i Valkerne
ovenfor Nikolaikirke, og talte saaledes’. „Det lader til at vi Birkebeiner nu
skulle friste den Skjebne, idelig at have nogen Otte paa os. Men jeg
venter mig fremdeles god Bistand af eder, som for, thi det vist og
sandt, at der ikke findes mange Grempler paa Mcrnd, der have staaet sin
Konge bedre bi, end I Birkebeiner, og eders hsjeste Stolthed bestaar i at vcrre
fremfor andre i Mod og Tapperhed. Vaglerne indbilde sig nu, at de
have vor Skjebne i sine Hcrnder, men jeg haaber nok at det vil vise sig
anderledes, og at vi om lidt faa lige saa stor Magt over dem.
Ville I som jeg, da taale vi ikke lamger deres Spot og Haan. Dog
maa vi forst overlcrgge om hvad der er raadeligst at gjore. Det staar
os frit for at stride med Vaglerne, naar vi ville, enhver sige derfor sin
Vilje". Men alle taug. Da sagde Kongen! „I gjore ikke ret mod mig
i at tie stille, thi I skylde eders Konge at svare paa hans Tale, og sige
eders Tanker". De svarede da, at de overlode alt til Kongen selv. „Dette,"
sagde han, „er vel talt, som jeg og ventede. Her er tre Vilkaar at vcrlge
imellem, det forste at kaste os ind i Borgen, som vistnok er et ypperligt
Vcrrn saa lcenge vi have Proviant, men ogsaa kun saa lcrnge, thi naar
Provianten slipper, er det vanskeligt at skaffe sig noget igjen; det andet
at begive os op paa Fjeldet, da ville Vaglerne for folge os, og gjore os
al den Skade, de finde for godt, medens det er en bekjendt Sag. at de,
der falde paa Flugten, aldrig faa noget godt Eftermåle, og endelig det
’) Sverres Saga, Cap, 146, 150.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free