Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 Inge Baardsssn og Erling Steinvegg.
skibe har nodsaget Haakon Jarl til ganske at overlade Bergen og det
vestlige Norge i Baglernes Vold. Men desto ivrigere drev han vel paa
Fuldendelsen af de nye Skibe, hvis Bygning han forrige Aar havde la«
det paa begynde, thi allerede Vaaren derefter vare, som vi ville see, flere
i fuldkommen sejlfcrrdig Stand. Under dette sit Ophold i Nidaros tog
han Kongesonnen, den unge Haakon, til sig, saavel som hans Moder, og
fra den Tid af kan man betragte Drengen som hans Fosterson. Om det
var politiske Grunde, eller alene Omsorg for Drengens Sikkerhed, som
bevcrgede ham til at antage sig ham saa ivrigt, vides ikke, men det er
et smukt Trcrk hos den ellers saa herskesyge og hensynslose Haakon, at
han altid viste Drengen den storste Kjcrrlighed og behandlrde ham ganske
som sin egen Son, ja han lagde endog ikke Dolgsmaal paa, men ytrede
ofte, at det var Drengens Arv, med hvilken saavel han selv som Kongen
sad inde ’). Det var neppe efter Kong Inges Onske, at Haakon saa
ledes tog Kongesonnen ganske under sin Varetcegt, og derved middelbart
sikrede sig de gamle Birkebeiner« Hengivenhed; men paa den anden Side
var Inge neppe den Mand, som i disse farlige Tider tilgavns kunde
vcrrne om hans Sikkerhed. For ovrigt dulgte Haakon aldeles ikke sin
Misfornøjelse med, at han ikke bar Kongenavn, da del jo dog par ham,
som egentlig havde Magten og var Nigels fornemste Slotte; han havde
Krigsmcendene, Inge derimod Slugts - Aristokraterne paa sin Side, og
heri var et tilstrækkeligt Element til ny Tdist for Haanden, som kun
Faren for den fcrlles Fiende, Vaglerne, endnu formaaede at holde tilbage.
Imidlertid er det ikke tankeligt, at Haakon og Inge skulde kunne tilbringe
den lange Tid tilsammen fra Sommeren 12tt6 til Vaaren 1207 i for
holdsvis No og Sikkerhed, uden at det oftere maatte komme til slemme
Sammenstod mellem deres indbyrdes Tilhængere. Herpaa hentyder og,
hvad de gamle islandske Aarboger kort og godt fortalle, uden at brrore
de ncermere Omstændigheder, at Kongens Svoger Thorgrim af Ljaanes,
hvis Vrullupshojtid fik en saa forfærdelig Afbrydelse ved Vaglernes Over
fald, endnu samme Aar drcebte Krigshsvdingen lon Usle, men blev selv
til Gjengjeld drcrbt. Da det ej kunde vare hans egen Svoger, Kongen,
som lod ham drcrbe, maa det lMe vcrret lon Usles Kammerater, eller
maastee endog Jarlen selo, som paa egen Haand tog Hedn. Thorgrims
unge Gnke, Sigrid, blev ikke lcenge efter gift med en anden hojbyrdig og
mcegtig Mand, nemlig lon paa Austraat, Son af Sigurd paa Austraat,
hvilken igjen par en Son af Kaare Kongsbroder og Borghild, Syster
af Gregorius Dagsson. Heller ikke dette Egtestab blev langvarigt
Haakon Haakonsssns Saga Cap. 4.
) lon paa Austraat dsde nemlig 1214, se nedenfor i da han omtales som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
