- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
684

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

684 Haakon Haakonsssn.
til dem den Nat. Dagen efter (Thorsdag den 23de) standsede man al
lerede efter to korte Miles Marsch ved Vinger, da Kongen endnu havde
det Haab, at en Deputation fra Vermelcrndingcrne vilde indfinde sig for
at tilbyde Forlig og saaledes afvcrrge Krigens Ulykker. Men i dets
Sted viiste der sig endnu samme Aften nogle Ribbungeskarer, der anfaldt
enkelte af Kongens Troppeafdelinger og drcrbte nogle Folk for ham. Da
kaldte han strar sine Hovdinger sammen og forkyndte, at han endnu
samme Nat vilde bryde op for at gaa over Grcrndsen. Nogle af dem
fraraadede ham, at drage med Krigsmagt ind i en anden Konges Rige,
og sagde, at Vermelcendingerne allerede havde en stor Hcrr, men at det
Vilde see dobbelt farligt ud, om Sviakongcn selv forenede sig med dem.
Da talte Haakon saaledes! „det er ingen Fremfusenhed, som driver mig
til dette Krigstog. Om baade Ribbunger og Vermelcrndinger stillede sig
imod os, frygter jeg ikke deres Modstand, thi vi ssge blot at forsvare
vort Gods og vor Frihed, og kommer end Sviakongen selv, saa hcrnder
kun eet af toi enten kommer det sttax til Forlig mellem os, eller vort
Sammenstod faar det Udfald, Gud bestemmer. Men det er vist, at vi
ville hevne den Skade, der er tilfojet os fra Sverige uden nogen Skyld
paa vor Side." Herimod lod der sig intet indvende, og man aftalte nu
den Orden, hvori Fremrykningen skulde foregaa. Ridende Spejdere, hver
med en Hjelpehest, skulde fare et passende Stykke i Forvejen. Derncrst
skulde fslge saaledes, at Fodtropperne, der alle tilhobe befordredes
paa Slceder, ikke dannede en eneste Afdeling for sig, og Rytteriet en for
sig, men at den hele Styrke fordeeltes i tre Hovedkorps, hver med en
sterk Trop Ryttere foran og Fodfolk eller Slcedemamd bagefter, paa det
at disse i Tilfalde af et pludseligt Overfald kunde bestjeftige Fienden,
medens Slcrdcmccndene tog sine Vaaben og stillede sig i Orden. Dog
skulde alle tre Korps folge umiddelbart efter det andet uden Mellemrum,
og hvis et af det blev angrebet, skulde de andre komme det til Hjelp.
Kongen selv forbeholdt sig at drage i Spidsen med sit Merke og en ud
sogt Nyttertrop af 80 eller 100 Mand, alle Skutilsvende eller Hird
mcrnd, vel bevcrbnede, og hver af dem ledsaget gf en Svend til Fods.
Efter dem kom det oplandske Mandstab, 240 Mand til Hest, og 720 til Fods.
Derncest skulde Mandskabet fra Sobygderne fslge, 360 Nyttere under Ni
kolas, Son af Paal Vaagaflalm, og Harald Stangarfylja, saavel som 900
til 1000 Slwdemcrnd. Bagtroppen skulde dannes af 840 Mand, hvoraf vel
ogsaa henved en 150 Mand til Hest, under Lodin Paalsssn, Erling Ljodhorn,
Harald Vesetesssn, Gunnulf hvite, og Guthorm Grlendsssn. Det sees
30 Mand, og endnu noget ncermere, i ikte leengere Afstand, end at man
tunde sec til Gaarden, stilledes 7 Mand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0702.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free