Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
914 Haakon Haakonsssn.
Lodkastning, skulde bestemme Forligsvilkaarene. Disse kjendes ej, men et af
dem synes at have vceret dette, at Kolbein skulde drage i Pilegrimsferd
til Rom, samt under sin Fravcerelse overdrage Sighvat Bestyrelsen af alt
sit Gods og Herredomme. Derved vilde Sighvat atter faa saa godt som
udelukkende Magt paa Nordlandet. Dog skulde Kolbein, tilligemed hans
Fcetter af samme Navn, for det fsrste med en betydelig Skare Ve
vcebnede ride over til Ssnderlandet, og scette sig fast i nogle Snorre til
hørende Gaarde i Rangaarvalle-Ggnen, til Hevn for den Hjelp, han
havde ydet lon Markussen og hans Son. Beslutningen blev strar ud«
fsrt, og begge Kolbeinerne holdt et swnt Huus paa Snorres Gaarde
den Sommer, ja plyndrede endog vidt og bredt i Omegnen. Den Skade,
de anrettede for Snorre, ansloges til mere end 60 Hundreder. Da
Hesten kom, og de übudne Gjester endnu cj gjorde Miner til at drage bort,
maatte Snorre endelig scette sig i Vevcegelse for at frelse sin Ejendom,
og drog afsted med over 500 Mand, idet han derhos sendte Bud til Urs
kja, at han skulde komme ham til Hjelp. Urskja fulgte strar Opfordrin
gen, og begav sig paa Vejen sydefter, men msdte allerede i Dale nogle
Sendebud fra sin Fader, der meldte ham,’ at Kolbeinerne nu vare
borte, og at hans Ncrrvcrrelse saaledes for øjeblikket var ovcrflsdig.
Urskja drog derfor ikke lccnger sydover, men gjorde derimod et stort
Mvertog rundt om i Vreidafjorden, fornemmelig i den Hensigt at lade sin
Farbroder Thord undgjelde Toget til Reykjaholt og den evrige Modstand,
han ved flere Lejligheder havde ssgt atgjsre ham. Iscer holdt han et slemt
Huus i Bjsrnshavn, hvorhen Olaf Thordsssn havde bragt alt Ransgodstt
fra Reykjaholt ’). Siden bragte han Thords celdste Ssn, Bodvar, i
saadan Knibe, at han denne Gang maatte prise sig lykkelig ved at gode
Venner ftgte at megle Forlig. Urslja tilbod gode Vilkaar, hvis
man kun vilde tilstaa ham den W’re, selv at afsige Dommen. Og uagtet
Thord harmfuld raabte at det aldrig skulde stee, var dog Urskjas Over
magt saa stor, at Vedvar maatte finde sig deri. Negtes kan det heller ikke,
at Urskja ved denne Lejlighed virkelig viste, at det kun var ham om Wren,
ej om Fortjenesten at gjsre, thi han forlangte ingen Vod, og lovede derimod
Thords Senner sit fuldkomne Venflab Med dette Venskab blev det dog
i Fsrstningen ikke stort bevendt. En af Thords Ssnner, Thord Tigge, der
havde modtaget Urskjas Indbydelse til at opholde sig hos ham, deeltog i
en Sammensværgelse mod hans Liv, som et anseeligt Parti blandt hans
talrige Huusfolk havde stiftet, men som Urskja opdagede, og hcvnede med
blodig Strenghed. Thord Tigge frelste sig ved Flugten, men Urskja drog
1) Sturlungasaga V. 31-33.
2) Sammesteds Cap. 34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
