- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
955

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

955
1240. Slaget paa Laaka.
Sted. Thi Jarlen og Arnbjsrn rykkede vel, da de kunde beregne at den
udsendte Afdeling var kommen frem, ned i Dalen og op ad Bakken med
Hovedstyrken, men deels kunde ogsaa de neppe komme frem for Sne,
deels styrtede Varbelgerne sig, endog mod Hertugens egen Advarsel, med
saadan Hidsighed over dem, at de umuligt kunde holde Stand og sjeblik
keligt vege tilbage, uden at have mistet mere end en eneste Mand. Da Jar
len og Arnbjsrn merkede, at den anden Afdeling maatte vcere stagen, sendte
de en vis Eiliv Kyr til Hertugen for at underhandle om Fred. Men da
Giliv kom’ tilbage med de Mcrnd, Hertugen i dette Ojemed havde sendt
med ham, fandt de kun Birkebeinernes Skjolde, der stode fast i Snefannen ;
bagenfor var der ingen: alle vare borte. En uhæderligere Flugt kan man
ej tcrnke sig. De ellers saa tapre Birkebeiner maa vcrre blevne slagne
med en panisk Skrcrk, og have revet Arnbjsrn og Knut, der visselig ikke
savnede Mod, med sig i Forvirringen. Det eneste Gode, som denne ho
vedkulds Flugt paa en vis Maade kan siges at have medfort, var at Un
derhandlingerne afbrsdes, og at de kongelige Befalingsmand saaledes ikke
indrommede Hertugen storre Fordele end dem, han allerede besad. Af
Varbelgerne faldt kun faa, men blandt disse Kolbein eller Kaabjsrn, en
Broder af Alf paa Thornberg. Lodin Gunnesson og de, der med ham
havde ssgt ind i Kirken, fik Grid ’).
Knut Jarl og Arnbjsrn flygtede lige til Tunsberg. Nogle af Bir
kebeinernes Hovdingen navnlig Paal Gaas og Gjardar Styrsssn, stand
sede allerede i Oslo og ssgte Fristed i Hovedscns Kloster. Ikke lcenge
efter rykkede Hertugen, i Spidsen for sin sejrrige Hoer, ind i Byen, og
lod sig ogsaa her tage til Konge. Det var ellers ikke almindeligt at
holde Hyldingsching i Oslo, men han maatte dog lade det skee her, da
han ej kunde komme til Tunsberg og holde Haugathing. Han benyttede
sig ellers med Mildhed af sin Sejr, thi ligesom han havde stjenket Lo
din Gunnesssn Livet, gav han ogsaa Flygtningerne i Hovedsklostret Grid.
Han blev i to eller tre Ugers Tid liggende i Oslo, for at drage For
stærkninger til sig iscrr, som man maa antage, fra sine Tilhængere i
Viken, stjsnt det ogsaa berettes at mange Birkebeiner gik ham til
Håande. Derpaa rykkede han strax for Palmessndag (Bde April) tillige med
den haalogalandste Lendermand Viljam af Torge og Thore Mjobein, mod
>) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 219, 220.
’) Dette maa have vceret en Sonnessn af Viljam i Torge, der faldt med
Kong Magnus 1 184, se ovenfor S. 175, Senere forekommer endnu en Vil
jam i Torge. I Peder Elausssns Oversættelse heder det, at Viljam og Thore
fsrte Befalingen over de Skibe, der sendtes til Sarpsborg. Er dette ikke
urigtigt oversat, maa den Kodex, han havde, her have varet forskjellig fra
dem, vi nu kjende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0973.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free