Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
970 Haakon Haakonsssn.
var bleden saaret, hans Broder Algaute med mange Vaarbelger vare faldne
oppe i Gaderne.
Medens Gaut lonsssn og Thorstein Heimnes fordrede Hertugen fra
Martestokke, kom der saa mange Folk fra Skibene til Hallvards Kirke
gaard, at de aldeles fik omringet den, saa at de Vaarbelger, som vare der
inde, ej kunde komme ud. Heller ikke kunde nogen komme ind, saa vel
havde de sperret Portene paa Indsioen. Da Kongen havde ordnet An
grebet paa sin Side, gik han ind i Chorsbrodregaarden og derfra i den
tilstodende Prcedikebrsore- eller Dominikanerttoster-Gaard, sandsynligvis
for ad denne Gjenvej, hvor han var mindre udsat for de fiendtlige Vaa
ben, at komme hen til Knut Jarl og de vvrige, der bestormede Kirkegaar
den fra Vestsiden Han maatte dog, for at komme fra den ene Gaard
til den anden, forst lade en sterk Skidgard, der skilte imellem dem, bryde
ned ved Reb. Den faldt med meget Vrag, og Birkebeinerne satte med
det samme i et Naab ; da Vaarbelgerne herte dtt, blcde de forskrækkede og
lsb fra alle Portene. Heraf benyttede Birkebeinerne sig strax til at bryde
ind paa den sstlige Side, og der anrettedes nu et stort Blodbad paa Vaar
belgerne, som forsvarede sig med den storste Haardnat’kethed. Lendermanden
Villjam af Torge befandt sig ncer ved den ssndre.Port, da Ivar Dyre,
en af Birkebeinernes Anfvrere, raabte til ham, om han vilde have Grid.
„Gndnu er det ikke saa vist, hvo af os der har at raade for Griden,"
svarede Villjam og gav med det samme Ivar et valdigt Steenkast paa
Kinden. „Siden du endrlig vcrlger det vcerste, kan du have det saa godt,"
sagde Ivar, og lod Villjam hugge ned. Men Sagen var den, at Vill
jam allerede havde mistet den ene Arm, og derfor ikke stjottede om at lede.
Forbitrelsen paa begge Sider var saa stor, at skjont Birkebeinerne gjen
kjendte mange Venner og Frcrnder blandt Vaarbelgerne, neglede de fiere af
dem Grid, stjsnt de bade derom, og flere af Vaarbelgerne vilde heller ikke mod
tage den, skjont den blev tilbuden. Mamgden af Vaarbelgerne paa denne Side
ssgte nu at komme ind i Kirken, og stormede saa voldsomt mod den son
dre Dvr. at de selo stoppede Indgangen; her faldt de derfor saa toet,
at de laa tre eller fire Mand hojt ovenpaa hinanden. Til samme Tid
lykkedes det omsider Knut Jarl og de Birkebeiner, der angrebe fra Vest
siden, at bryde ind paa Kirkegaarden fra den Kant. De Vaarbelger, der her
’) Det maa nemlig ansees vist, at Prædikernes Huus og Kirke begge have vendt
med den vestre Ende ud mod Vestre-Strcede, nordenfor Bistopsgaarden, ind
sluttende et Gaardsrum, der strakte sig nordenfor denne indtil det stedte til
Gaardsrummet ved Chorsbrsdrenes Huse, der, som vi kunne stjsnne, laa
sstenfor Bistopsgaarden, lige for de „Geiler", der fra Vstre Strcede forte
sstenom Kirkegaarden til Vestre Strcede. Om Prccdikerne eller Dominika
nerne vil der i det fslgende blive talt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
