Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1051
Literatur. Orkneyinga- og Fcereyinga^Saga.
og i Flugt dermed, saa at man ikke i mindste Maade kan merke, at man her
kommer ind i en anden Forfatters Arbejder, medens derimod Sproget i
de oven ncevnte Sagaer udenfor disse Episoder er kjendrlig forskjrlligt, iscrr
i Sandsynligheden er derfor snarest for, at Snorre virkelig
er Forfatter af disse Stykker, men at de siden ere blevne anvendte ved Redak
tionen af hine Sagaer, Derhos kunde man af den Omstændighed, at Snorre
selv henviser ti! larlesagaerne, vcrre tilbojelig til at tro, at han selv havde
samlet disse, eller ladet dem redigere under sin Opsigt. Orknojarlerne dan
nede Norges anden Fyrste-Wt ; de norske Fyrste-Wtters Historie var ej
fuldstcrndig, naar ikke ogsaa Jarlernes Historie var behandlet. Snorre
kunde derfor nok fole sig opfordret til at bearbejde den. Men da man
tydeligt kan see, at den saakaldte Orkneyingasaga kun er en temmelig los
Sammenkjedning af flere, oprindelig uafhcrngige, Smaastumper, kan Snorre
her i alle Fald ikke have paataget sig en gjennemgribende Bearbejdelse, som ved
Kongesagaerne, men kun samlet, eller rettere under sin Opsigt ladet samle og
chronologisk ordne, deels hvad han selv havde leveret i St. Olafs Saga, deels
hvad han besad af aldre Sagastykker, hvoraf flere maastee kunne skyldes
den litercrre Biskop Bjarne, der stod i venskabelig Forbindelse med fiere
islandske Hovdinger. og navnlig kan have sendt sine egne eller andres hi
storiske Arbejder til lon Lostssen eller Scrmund Jonsson, der var hans
scrrdelcs Ven ’). Orkneyingasaga slutter med Beretningen om Biskop
Adams Drab 1222 netop ved det Tidspunkt, da Snorre maa antages
at have lagt Haand paa sit historiske Verk. Middelbart eller umiddelbart
synes han derfor at maatte have givet Stsdet til Drkneymgasagas
Tilbliven. Hvad Fcereyingasaga angaar, da er ogsaa den ojensynligen
bleven redigeret paa Snorres Tid, siden der i Slutningen tales om „Gi
nar, der for kort Tid siden havde vcrret Sysselmand paa Fcerserne".
den samme Einar, med hvis Skib Erling, Sverres foregivne Broder, kom
over til Norge omkring 1210 Men da Snorre i sine Kongesagaer intet
taler om de scersiste Begivenheder forend under St. Olaf, og ikke engang
ncevner den merkelige Sigmund Brestesson, lige saa lidet som han henviser
til nogen „Fcereyingasaga", skulde det synes, som om han, i det mindste da
han skrev sit Hovedverk, ikke har kjendt nogen saadan. Thi ellers, er det
vanskeligt at forståa, hvorfor han ikke lige saavel skulde tale om Fceroernes.
som om Sigurd Orknojarls Omvendelse til Christendommen, og ikke lige
saavel om Sigmunds og Thronds, som om Leif Wsurssons og Thronds
i) Se ovenf. S. 456.
Se ovenf. S. 752.
3) Se ovenf. S. 543, jfr. Fcereyingasaga. Cap. 58, hvor det heder, at Einar
og Skegge, „der for nylig vare Sysselmand paa Farserne", nedstammede
fra Hafgrim, Sennessn af Leif Assursssn og Thora Signingsdatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
