Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1056 Haakon Haakonssen.
ogsaa at Sproget paa denne Tid naaede sin hsjeste Uddannelse. Sterre
Klassicitet, end i Kong Haakons Overscrttelse afVarlaams og losaphats
Saga, i Kongespejlet, og endelig i Snorres Kongesagaer saavel som Edda,
har det ikke mart. For Resten er det merkeligt nok, at flere Afvigelser
fra den oprindelige Udtale af Sproget, der nu ere egne for Islcendinger
nes Mundart, allerede da fremtraadte i deres Vogstaveringsmaade, f. Ex.
en fuldkommen Sammenblanding eller Forvexling af Vokalerne ce og Z>
y og i m. m., Egenheder, der maastee for en Deel ere bevirkede ved det
af Are frode og Thorodd Nunemester opstillede Retstrivningssyftem, thi
det er ikke sjelden, hos et meget lccsende Publikum, at en scrregen Ret«
skrivning har Indflydelse paa Udtalen ’). Disse orthografiske Afvigelser,
der gjvr det temmelig let at stjvnne. om et Haandflrift er strevet af en
Islcrnding eller af en Nordmand, have imidlertid ingen Indflydelse paa
selve Sprogformen, der fremdeles er den samme for begge Lande, under
Fællesnavnet NorrMtt. Derimod havde saavel det Svenske, som iscrr
det Danske paa denne Tid allerede antaget hvert sin sccregne Eharakteer, der
betegnede dem som selvstcrndige Sprog, og gjor det umuligt, fra det 12te
Aarhundrede af at tale om noget fcelles oldnordisk Sprog. Endog Nor
rsnaliteraturen var i det bele taget lidet eller intet kjendt i Nabolandene,
hvis Nationalliterattirer i denne Tid begyndte at danne sig, og derfor
udviklede sig i en ganske anden Retning.
Literaturens Forogclse og den tiltagende Lceselyst, «scor i Norge,
saavel som det stedse mere og mere tiltagende Skriveri ved offentlige For.
handlinger, hvor man tidligere nojede sig med mundtlig Overeenskomst,
gjorde ogsaa Trangen til skrivekyndige Mcrnd fsleligere, saa at Udovelse
af Skrivekunsten nu endog kunde blive til et Levebrod. De fleste Høvdin
ger, om de endog selv kunde skrive, holdt dog tillige sine Haandsekretcrrer,
der ogsaa for det meste vare deres Huuskapellancr. Til disse have de
enten dikteret, hvad de onstede nedskrevet, eller leveret dem Koncepter at
reenskrive. Snorre selv siger ikke i Fortalen til sine Hovedverk „,jcg strev,"
men „jeg lod skrive". Sandsynligviis havde ikke engang han, end sige,
andre mindre litercere Mcrnd, saadan technist Fcrrdighed i Skrivekunsten,
som de, der havde gjort denne til sin Hovedsyssel, og han fandt sig derfor
bedst tjent med at benytte sig af deres Hjelp. Islcrndingerne synes iscrr
deleshed at have skaffet sig Fortjeneste i Norge ved Afskrivning af Sa
!) Se ovenf. 11. 634. Ligesom Islamdingerne nu siet ikke kjende det lange «,
men ffrive og sige dIVMI,, Li-Nnlancl, i Stedet for 6a?m3, 6<’<Nnlnu6, saaledes
sinder man i islandfie Haandskrifter fra hiin Periode ej alene le for w men
ogsaa w for w, f. Er KlwKi for Kwdi. Det er tydeligt nok, at Bevidstheden
om Lydens Forfijellighed er aldeles tabt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
