Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
1247. Cardinalens Bestemmelstr paa Medet i Bergen.
at vcerne om Kronens Sikkerhed og Gjendomsretten. Han såtte nemlig
Bansstraf for alle og enhver, der forsogte at gjore Opstand mod Kon
gen eller at forstyrre Rigets Fred ligeledes for hver den, der oppe
bar en Arvedeel, uden at al lovlig derpaa heftende Gjeld var
For at vcerne om Klosterlivets Reenhed fatte han lignende Banscettel
sesstraf for den, der krcenkede Nonner
Der er allerede ovenfor talt om den slette Forstaaelse, der allerede
nu paa de fleste Steder herstede mellem de Sceculargejstlige og Tigger
munkene, et Uvenstab, som maastee end mere forsgedes ved den hyppige
Anvendelse, Pavestolen fandt for de sidste som hemmelige eller aabenbare
Udsendinger, fornemmelig hvor det gjaldt at skrave Penge sammen, saa at
den over denne Pavehoffets Pengegristhed forbitrede Matthceus af Paris
ligefrem ytrer i sit historiske Verk, „at Paven, man skulde ncrsten tro mod
deres egentlige Onske, havde gjort dem til sine Toldere og Grend-
ikte uden Skade og Skam for deres Orden". Paven
maatte derfor ogsaa scerskilt tåge dem under sine Vinger. Ved en Skri
velse af 17de Septbr. 1245 til Prcrlaterne i alle tre nordiske Niger tog
Innocentius Prcrdikebrodrenes Orden i Forsvar mod de Sceculargejst
lige Det var, som vi have ncrvnt, i Norge fornemmelig mellem
Prcvdikebrodrene eller Dominicanerne og Chorsbrodrene ved Domkir
kerne at Fiendstabet ytrede sig, ester at disse derimod i den forste Gn
thusiasmes Tid saavel i Nidaros, som i Oslo og Bergen havde inorom
met dem Plads for deres Klostre ganske i Ncrrheden af Domkirkerne og Kan
nikegaardene.- en Liberalitet, som de nu bittert angrede. Dette gave de,
navnligt Chorsbrodrene i Bergen, tilkjende paa ftere Maader. Det la
der til, at de sogte at indsnevre den Dominicanerne indrymmede Tomt,
thi allerede ved Cardinalens Ankomst til Bergen klagede de sidste over,
at de itte havde Rum nok, og paa Cardinalens Forestilling udvidede
Biskop Arne Tomten noget. Men Chorsbrodrene, cergerlige herover,
benyttede sig af den Omstcendighed at Dominicanernes Huus og Have
laa lavere end deres, til yderst paa Basseheldet at opscrtte nogle Trcr
sture, hvilke de brugte til Vandhuse, saa at al Ureenligheden flod ned
til Dominicanerne, og voldte den ulideligste Stank. Dominicanerne
’) Brev af 16de Aug. 1247 i N. gl. Love S. 451.
Arnamagn, 186 <,v., citeret i Finn lonsftns Kirkehistorie I. S. 234.
’) Saaledes have vi gjengivet Stedet ester den norfie Overscrttelse, N. gl. L. l.
S. 452, sijont Latinen S. 451 bruger Udtrykket 6e fornicglionls ciimins
interpellllse, der vistnok synes betegne noget gansse andet.
leloni»ni H som han udtrykker fig, se Matth. Paris. S, 487.
’) vip,. Unrv. I. No. 29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
