Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
1244. Islandske Vegivenheder. Gissurs Tttbagekomst.
28. Gissur Thorvaldsssns Tilbagekomst. Kolbeins Forlig med Thord
og Ded. Thord bliver Herre i Eyjafjorden.
Imidlertid var, som det allerede ovenfor er omtalt, Gissur Thor
valdssM kommen tilbage til Island. Hvad han i disse tvende Aar
havde foretaget sig i Norge, hvor han havde opholdt sig, hvad der be
vcegede Kong Haakon til at lade ham faa Tilladelst til at rejse, og hvilke
Betingelser ban såtte ham: om alt dette ncevne Sagaerne intet, og man
kan her ene og alene gjette sig frem. Saa meget ster man af det fel
gende, at Gissur fremdeles optraadte som Kongens Mand. og den, der
virkede, eller i det mindste skulde virke, i hans Interesser. Og derfor
er det vel rimeligt, at Kong Haakon, som maa have sundet at Thord
alene havde sine egne Interesser for Sje, og ikte vilde eller maastee
ikke engang kunde varetage de kongelige, nu har sundet det paa Tide at
sende Gissur ud, for at drive Sagen med Kraft. Han har maaftee
ogsaa med Forfcerdelse hsrt om de Voldsomheder, der svedes paa Hen,
fornemmelig af Kolbein og hans Tilhcrngere, og derfor vanlagt Gissur,
ferst og fremst at bringe Fred og Ro til Veje. Det derettes udtrykke
ligt, at Erkebiskop Sigurd i Aaret 1245 enten virkelig såtte Nordloen
dingerne saltsaa Kolbein og hans Tilhcrngere) i Ban,, eller i det mindste
truede dem dermed ’). En forelMg Truse! herom har maastee Gissur Thor
valdsen medbragt. I det mindste giver dette os Nsglen til at forklare den
fredelige Stemning, der nu aabenbart besjcrlede Gissur, saavel som Kolbeins
pludselige Omstiftning i sit Sindrlag mod Thord. Anderledes kan man neppe
forklare de Bestrcrbelser for at slutte Forlig, der nu, som det vil stes, fandt
Sted fra Kolbeins Side, uden nogen tilsvarende fredelig Tilncermelse fra
Thords, da denne snarere viste sig mere fiendtligt stemt mod ham end no
gensinde. Skulde maastee Biskop Botulf, der 1243 vendte tilbage til
Norge, have stildret Tilstanden paa Oen med merke Farver, og foreslaaet
Kongen at sende Gissur ud? Skulde Kolbein, da han fik Bud om at
Gissur var kommen hjem og snstede at tale med ham, just som han stod
i Begreb med at sejle ud til Sestaget paa Floen, af den Grund have
vcrgret sig ved at mede Gissur, at han frygtede for at de Grender, denne
bragte med fra Kongen og Grkebistoppen, maastee kunde vcere hans kri
gerske Hensigter i Vejen, og han derfor heller vilde opscette at nwdes
med ham, indtil han havde faaet udrettet, hvad han vilde? Usandsynligt
er det ikke. Saasnart Gissur, der landede ved Gyre paa Son
derlandet, var kommen hjem, var et af hans fsrste Skridt at ind
gaa Forlig med lon, Sturta Sighvatsssns Sen, altsaa med Hen
’) Islandfie Annaler ved 1245.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
