- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
277

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

277
1246, 1247. Islandske Begivenheder. Thord og Glssur t Norge.
tes imidlertid at kunne merke, at Kongen gav Gissur mest Medhold.
Grunden dertil troede man var den, at i samme Mon som han
havde forvundet Misfornojelsen over Snorres overilede Drav, vendte
ogsaa Harmen over hans og hans Partis Ferd tilbage. Desuden kunde
Thords senrste Optrcrden og Haugsnes-Slaget ikke vcrre stikket til at
stemme Kongen venligt for ham. De indlode nu deres Sag til Kon
gens Dom. Men han ssgte kjendeligt at udhale Sagen, og vilde ingen
Dom afsige den Vinter. Sandsynligviis var det allerede nu hans Plan,
at lade Sagen ncrrmere drosle paa det Mode, der skulde holdes i Ber
gen i Anledning as Kroningen. Maastee gav ogsaa Forberedelserne til
denne ham saa meget at bestille, at han ikke kunde befatte sig med stort
andet. Da han om Vaaren drog til Bergen, ledsaget as Knut Jarl
og mange andre gjeve Mamd, vare ogsaa Gissur og Thord med.
Strår ester Ankomsten til Bergen blev der endnu engang talt om Sa
gen; men da Thord ncevnte om Erstatning for Snorre Sturlassons
Drab, tog Kongen Ordet og sagde, at dette var en Sag, hvorfor han
selv, ikke Gissur, havde at bode, men at Gissur kunde besvare Thords
ovrige Ankeposter. Dette syntes ligeledes at vidne om en Tilbojelighed
hos Kongen til at ville give Gissur Fortrinet.
Men Udfaldet blev dog anderledes. I nogen Tid blev der in.
tet gjort ved Sagen, og Thord og Gissur opholdt sig begge ved Kon
gens Hof, hvortil de vare berettigede, eller endog forpligtede, hiin som
Hirdmand, denne endog som Skutilsvein ’). Da kom Cardinal Villjam
og kronede Kongen, som det ovenfor er berettet. Ved denne Hojtidelig
hed vare saaledes baade Thord og Gissur ncervcerende. Ved de For
handlinga, der siden efter fandt Sted, kom ogsaa Island og dets An
liggender paa Bane. Kongen grev begjcerligt denne Lejlighed til at faa
sin Bestrcrbelse at underkaste sig Sen godkjendt as Kirken, og dette
holdt heller ikke vansteligt, thi den Anstuelse var allerede herstende
ved den pavelige Curie, at ethvert Folk burde lyde en Kejser eller
Konge, og at Nepubliker vare herrelose Ting, som Kirken gjennem
sit Overhoved Paven kunde overdrage til hvem den fandt for godt;
denne Pavens Nettighed var ogsaa almindeligt anerkjendt. Cardinal
Villjam gav Kongens Fordring paa Overherredømmet over Island sit
fuldkomne Medhold, og udstedte, i Ggenstab as Pavens Fuldmcrgtig, en
Skrivelse til Landets Indbyggere, hvori han ligefrem bod dem at un
derkaste sig Kong Haakon, udtrykkeligt paaberaabende sig det nys an
») At han allerede blev Skutilsvein i 1229, er ovenfor omtalt, 111, S. 866.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free