Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
1257. Islandske Begivenheder. Thorgils i Borgarfjorden.
overlcegge om Svar. Han holot Brevet iHaanden, fremviste Indstglet,
og bad derpaa Thorleif i Garde opnccvne en Mand til at lcese det hojt.
Thorleif vcegrede sig derved. Der var nok af dem, sagde han, der havde
Lyst paa dette Hered, men faa til at svare paa Kongens Budstab;
man burde heller vente til en anden Dag, nåar Sturta Thordsson og
Navn Oddsson vare ncervtrrende, og man kunde overlcegge i Forening
med dem; han tvivlede itte paa, at Kongen havde overdraget Thorgils
Heredet, men des mere paa, at Kongen havde nogen Ret dertil; dog vilde
han ikke selv indlade sig paa at afgive noget formeligt Svar, da han
ej var Snorres Arving; han maatte kun, som den, der skulde varetage
Thords Interesser, ytre, hvad han nu havde fremfort. Mange af
de andre gave ham Medhold, og sagde at Kongen ej havde mindste
Ret til at befatte sig med Snorre Sturlassons Gods. Thorgils sagde
at han lige fuldt agtede at lade oplcrse ej alene eet, men to eller maastee
tre Kongebreve endnu forend de stilles ad; han vilde itte gjore som
Thorleif havde gjort, at undertrykke og hemmeligholde de til ham
sendte Kongebreve. Thorleif felte sig, som det synes, truffen ved denne
Bestyldning, hang med Hovedet og svarede lidet eller intet. Siden lod
Thorgils sin Svoger Thord Hitnesing oplcese Kongebrevet. Der opstod
en lang Taushed, som forst blev brudt af Olaf Hvitastald, idet han
mindede dem om, at det ej var Skik og Brug blandt hoviste Mcend at
tie stille til kongelige Budstab. Thorleif svarede noget forknyt, at han
itte tcrnkte paa at forholde Kongen Heredet eller rejse nogen Ufredsflok
mod hans Fuldmcegtig, han vilde kun intet udtrytteligt Samtykke give der
til. Hans Broder Bodvar i Bo sagde at det egentlig var ham ligegyloigt,
hvo der raadede. Andre protesterede ligefrem; en, ved Navn Hauk af Alf
tanes, paastod fremdeles at man itte burde befatte sig med Sagen, forend Ravn
og Sturta vare tilstede. Men Thorgils svarede kort og godt, at dette itte
var noget, som vedkom ham; hans Ord havde ingen Vegt, medens det
derimod torde hcende at man ved Tid og Lejlighed siden havde hans
Gjenstridighed i Grindring. Gfter denne Trusel vovede ingen at komme
med nogen Indvending, stjont paa den anden Side heller itte noget
ivrigt Samtykke blev givet til den kongelige Befaling. Thorgils’s
Myndighed kunde saaledes endnu itte siges at vcere fuldstcrndigt aner
kjendt, om han end selv betragtede den som saadan ’). Han ryttede
nu frem med det andet Brev, og lod det oplcese. Det var hverken mere
l) I en kortere Antydning af denne merkelige Transaction, der findes i Stur
lunga Saga, Vil. 61, staar der udtrytteligt, at Heredsmcrndene i Borgarfjor
den toge ved Thorgils, stjsnt temmelig uvenligt. Afstaaelsen af Reyljaholt
samt Opkrcevningcn af Saudetold (hvorom nedenfor) tyder ogsaa paa, at Thord
gererede sig som Herre i Districtet, men vi ville dog i det felgende ste, hvor
vansieligt han havde for at gjere sin Myndighed gjeldende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
