Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1262. Isl. Vegivenheder. Nordl. og Senderlandet underkaste sig Kongen. "»1
lange Tid, der, efter flerr Anlyoninger at dsmme, ofte gik hen, inden man
paa Island erfarede hvad der var steet i Norge, og omvendt, viser, hvor
faa Gange om Aaret stige Skive plejede at komme; stundom hcder det
endog udtrykkeligt, at intet Skiv kom i et heelt Aar’). Det var derfor
vistnok vel betcrnkt as Islcendingerne at sikre sig i det mindste sex Ski
bes aarlige Udsendelse med Tilfsrsel as udenlandste Nsdvendighedsvarer.
Saaledes maa nemlig denne Artikel forstaaes. Det var naturligviis intet
i Vejen for, at ogsaa flere Skibe, udrustede af norste Handelsmcrnd,
kom til Den, men Kongen skulde indestaa for, at der i alle Fald i
de to fsrst kommende Aar ikte kom fcrrre end sex. Imidlertio stjsnnes
det let, hvorledes denne Vestemmelse, der uforandret blev bibeholdt i
senere Overeenskomster, siden i Tidens Lob kunde affsde et Monopol,
eller Berettigelse for Kongen til at drive Gnehandel paa Sen. Spsrgs.
maalet om Islcrndingers Net til Arv, falden i Norge, havde allerede,
som vi have seet, vcrret Gjenstand for en Vestemmelse i Overeenskomsten
med Kong Olaf den hellige, men det hcrndte sig stundom at en Arv stod
saa.lcenge hen, at den kunde betragtes som forladt og folgelig droges ind
under Kronen; dette forebyggedes ved oven anforte Clausul. Lanosrerne
havde altid vcrret en for Islcendingerne meget forhadt Afgift, som nu
maatte bortfalde, nåar de skulde vcere Kongens Thegner lige saavel som
Nordmcrndene, og det kan vist antages, at mange af dem endog kun af denne
Grund bleve gunstigt stemte for Underkastelsen. Hvad Islcendingernes
„beoste Net" i Norge angaar, da sigtes her ligeledes til Overeenskomsten
med Kong Olaf, Mge hvilken de stulde have Haulds-Ret. For svrigt
seer man, at Fredens Overholdelse laa Hsvdingerne meget paa Hjertet,
og at dette endog ved Siden af Trostaben mod Kongen gjordes til en
Betingelse for deres Villighed til at anerkjende Jarlen over sig
Odde-Verjerne eller Hsvdingerne for den Deel af Ssnderlandet,
der ligger ostenfor Thjorsaa, bavde, som ovenfor ncrvnt, ikte indfundet
sig paa Thinget, lige saa lidet som Thorvard med Ostfjordingerne- saa
ledes var det kun Nordlcrndingerne og Ssnderlcrndingerne vestenfor
Thjorsaa, som her svore Kong Haakon formelig Trostabseed. Nu slut
tede ogsaa Gissur Forlig med Navn, og de tilsagde hinanden gjensidig
Trygd, idet han og Ravn saavel som dennes Ssn Sturta, der maa
have vcrret omtrent eller 16 Aar gammel, i Overvcer af Bistop
Sigvard, Abbed Brand og ncrsten hele Thing-Almuen gave hinanden
Haandslag foran Kirkedsren paa Althinget. Derpaa reed Jarlen fra
l) F. Er. i 1187, se be isl. Annaler.
«) Overeenskomsten med St. Olaf af 1222, se N. gl. Love I. S. 437, jvfr.
ovenfor I. 2. S. 696.
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
