Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 Haakon Haakonssen.
ninger vare tillige Statsfcrngster for Ugjerningsmcrnd, og den Omstcrn
dighed, at der mi virkelig havdes Fcrngsler, kunde igjen gjore en storre
Humanitet i Straffelovgivningen mulig, idet man ej lcrnger ved Dods
straf og grusomme Lemlwstelser behovede at sikre sig mod Forbryderne.
Vi have ovenfor NEvnt, hvilke disse Vefcrstninger vare. Hertil kan man
maastee foje Vargshuus, siden det ncrvnes i hiin Folkevise som existe
rende for Kong Haakons Dod. Det var ogsaa, under de ovenfor stil
drede Grcrndsestridigheder og andre Sammenstod med Russerne, nodven
digt at have et fast Punkt der nordpaa, hvorfra Sysselmanden og Groend
sevogterne kunde holde Oje med hvad der stede, og vcrre paa rede Haand,
nåar deres Ncervoerelse udfordredes. Vi see heri den samme Iver for
at vedligeholde Kronens Besiddelse übestaarne, der ogsaa aabenbarede sig
i Kong Haakons Forhandlinger med Skotland og sidste Tog til de vest
lige Farvande. Besiddelserne ved Skotlands Vestkyst vare neppe saa
meget vcrrd; men det anftaes for en Wressag at forsvare hvad berom
melige Forfcrdre havde vundet, og han havde neppe tunnet udruste en saa
stor Flaade og hvis ikke Foretagendet havde vcrret populcert.
Man kan vistnok ikke sige Kong Haakon fri for den Lyst, de fleste
talentfulde Fyrster have deelt med ham, Lysten til at udvide deres Magt
og Besiddelser; men hos Haakon fremtraadte den visselig paa den mil
deste og tilgiveligste Maade. Thi selv hvor denne Tragten synes mest
übefojet, som f. Ex. med Hensyn til Island, saa viser der sig dog ty
deligt ved Siden as den blotte Lyst til at lcrgge et heelt Land til sit
Rige ogsaa en umiskjendelig Strcrben efter at gjore Ende paa de Vold
somheder, der herstede paa Sen, og skaffe den Fred og Ro. Vi see
tillige at han stundom kunde hengive sig vel meget til Heftighed, og give
sin Vrede Num, navnlig da han i sin Overilelse bod Gissur Thorvalds
son at drcrbe Snorre Sturlasson z men disse Pletter bliver dog smaa
eller falde ncesten reent bort i Sammenligning med det hele Billede af
Maadehold, Retsindighed og Velvilje, som hans Ferd ligefra Ungdom
men til hans sidste Tage giver os. Allerede som Barn have vi seet,
hvorledes han intet vilde hore om at stille sig i Spidsen for en Op
rorsflok mod Kong Inge, uagtet ban meget godt vidste, at dennes Ad
komst til Kronen ikke kunde maale sig med hans. Hans Ferd imod den
danske Konge og Enkedronning under hans sidste Regjeringsaar viser en
lignende Samvittighedsfuldhed og streng Pligtfslelse. Det havde f. Ex.
i 1259 staaet ham, ligesom Byrge Jarl, frit for at ansee sig lost sra sin
Forpligtelse til at komme det danske Hof til Hjelp, da Kong Christo
pher var dod, men Haakon troede, at hans Ncervcrrelse ikke des mindre
kunde gjore Nytte, og han indfandt sig ved Kjobenhavn, stjont der al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
