Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
629
1264—1277. Vegivenheber paa Island. Ny Lovbog foreslaaet.
derlandet, to fra Osterlandet og to fra Vesterlandet Dette Thing,
der i Vegyndelsen af Loven kaldes Lagthing, benoevnes ogsaa i Loven
selv, og benavntes altid senere, ligesom det forrige, Althing, men en
hver ster lettelig, at det havde itte stort andet tilfcelles med det gamle
Althing, end at det var en Sammenkomst, hvor Sager paadomtes og
Love antoges, samt at det skulde holdes paa den gamle Althingsplads ved
Oxaraa, een Gang om Aaret.
Forandringerne i den ovrige Lovgivning vare ikte mindre radicale.
Hele den gamle Rettergang, med de vidloftige Formaliteter, og den
siregne Indretning med Kvidrrne, som ovenfor er omtalt, ombyttedes
med den norske; i Stedet for Kviderne kom nu Tylfter-Grd og Lyriter-Ged,
Frcendebsderne og Sagetallet afstaffedes ogsaa her ganske ved Optagelstn af
Statuterne fra 1271, medens alle Drabs-og Lemlcrstelses-Bsder herefter,
fom i Norge, stulde tildsmmes af 6 opncevnte M<end For Drav
skulde her, ligesom i Norge, Kongen vcere brrettiget til Thegngilde,
ved Siden af de andre Straffe, eller Vsder, hvorhos der ogsaa sor alle
andre stsrre eller mindre Forseelser vestemtes en Sekt til Kongen, efter
det norske System. Vi ville her itte opholde os ved alle de mindre
Lovssorandringer, som vare en Folge af, at de fleste Bestemmelser i
Mannhelgen, foruden Artiklerne af 1271, hentedes fra Frostathingsloven,
at Bestemmelserne om Landboforholdene for den stsrste Deel toges af
Gulathingsloven, medens man tun i enkelte for Island scrregne Målerier
bibeholdt Artikler fra den crldre islandske Lovgivning Frostathings
lovens Arvetal traadte i Stedet for det gamle islandske, og Bestemmel
serne for Giftermaal hentedes deels fra Frostathings- deels fra Gulathings
loven, formodentlig saaledes som allerede Materialierne til den nye norske
Landslovs Bestemmelser herom vare ordnede i Udkastet til denne. Kort
at sige, de gamle islandske Annalers Udsagn, at der nu kom norst Lov
til Island, indeholder bogstavelig Sandhed, og hvad man nu fordrede
af Isl<rndingerne, var altsaa et fuldkomment Afiald paa det Tilsagn,
Kongen havde givet dem i Tractaten af 1262, at de stulde faa beholde
„islandfi Lov".
At en saadan Lov, der ganske omstyrtede hele den bestaaende offent
Thorleif og Ketils Christenret Cap. 15.
2) Se ovf. S. 523.
b) Se Udg. af Jamsida i.N. gl. Love !., hvor det neden under hvert Capitel
er anftrt, hvor vidt det er tåget fra Gulathingsloven eller Frostathingsloven.
En fuldstcendig Tabel over Kilden til hvert Capitel findes i Fortalen til
Kjsbenhavner-Udgaven S. VII-IX. Her sees det. at „Graagaas" lun har le
veret eet Cap. i Mannhelgen, 14 i Landabrigde og Landsleje-Vaalken, 3 i
Kjobe- og Tyve-Baalken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
