Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Crik Magnussen.
Dette viste sig og snart, da de kirkelige Anliggender kom til Afgjsrelse.
Hvor fsjelig stemt Kongen end fra forst af kan have vcrret, er det dog
tydeligt, at hans Omgivelser, der ikke vare Kirken saa gunstige, havde
faaet ham omstemt, og det blev, som vi ville see, Grkebistoppen, der
omsider drog det kortere Straa.
Ikke lcrnge efter Kongens Ankomst blev den islandske Kirkesag fore
tagen. Erlend sterke modte i sit eget Navn, for Ravn msdte en Fuld
mægtig. Kongen, Hertugen og Grkebistoppen vare alle tre tilstede. Bi
stop Arne fremtraadte som Sagsoger, og da Erkrbistoppen egentlig flet
ikke havde sat sig ind i Sagen, lod han sig ganske lede af ham. Tenne
synes at have foresat sig, at Erlend ikke skulde nyde synderligt godt af
sin let erhvervede, og vist efter hans Mening tilsnegne Aftssning. Han
anforte som Sogsmaalsposter mod ham, forst, at han sagde det at va-re Lov,
d. e. dsmte det lovligt, at Hr. Ravn lagde de omspurgte Kirker i Skaal
holts Bistopsdomme under Lagmandene, derncest, at han og Hr. Navn
ledede alle Forsog paa at nedbryde Kirkelovene, og tiltoge sig Afgjsrelse
af Sporgsmaalet om Raadigheden over Kirkens Tiender; fremdeles, at
de havde gjort flere Kirkers Forvaltning til Gjenstand for Kjsb, samt
endelig, at Erlend havde erklcrret sig for bestikket Lagmand saavel over
Christenretten som den verdslige Ret, m. m. Mne vidste at fremstille
dette saa indlysende, at Erlend og hans Staldbrodre ikke kunde svare
videre dertil, og alle Dommerne heldte afgjort til Arnes Mde ; Erlend
vidste da ingen anden Udvej end at forlange Sagen udsat, indtil Navn
blev saa frist, at han kunde mode. Ravn var da nemlig endnu ikke dod,
eller, om han var det, kunde hans Dod endnu ikke vcrre befjrndt i Thrond
hjem !). Erlend fik virkelig den forlangte og Erkrbistoppen
indstevnede ham for sig til ncrste Aars Mariemesse fyrre eller 45de Au
gust, hvor han ogsaa skulde stande til Rette, fordi han havde vceret med
at fordrive Erkebiskop Jon "). Omtrent til den Tid havde Grkebistoppen
sammenkaldt eller agtede at sammenkalde et Provincial-Concilium, hvor
for man maa formode, at det var hans Hensigt, her at lade den is
landske Kirkesag komme til endelig Behandling, saa meget mere som man
erfarer, at en Kaldelse eller Stevning allerede var udgaaet til Biskop
lorund af Hole. Denne saavel som Abbed Runulf havde imidlertid
’) Han dsde. nemlig, som vi have seet, den 22de November, og da den her om-
talte Behandling afKirkeftgen i det aller seneste kan have foregaaetden 29de,
siden Kongen og Hertugen, der vare tilstede derved, rejste fra Nidaros den
30te, er det umuligt, at Efterretningen sta Tunsberg om Ravns Dsd til den
Tid kunde have naaet Throndhjem. Der staar ogsaa udtrykkeligt, at den ej
kom til Nidaros fsrend ud paa Vintren.
°) Arne B. Saga Cap. 77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
