Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Erik Magnusson.
henved Riddere og Svenne, medens-Kongen kun havde 6NN; denne
stal rigtignok ogsaa, som det heder, have haft en heel Mcengde „Huus
folk", hvorved vel forstaaes Fodfolk hjemme fra Landet; men Rytteriet,
fornemmelig det lejede, udgjorde paa den Lid Hovedstyrken, og derefter
regnede man, om den ene Hoer kunde ansees for, at vcere den anden over
legen. Man havde allerede paa begge Sider ordnet sig til Strid,
da der atter aabnedes Underhandlinger, i hvilke ogsaa Befuldmægtigede
fra de norske Foster deeltoge, hvad enten de nu allerede forhen havde
begivet sig til Hertugens Hejr, for med ham at aftale den videre Krigs
plan, eller de bleve sendte efter en til deres Herrer udtrykkelig afgaaen
Indbydelse om at deeltage i Underhandlingerne. Gn saadan Indbydelse
kunde vistnok i meget kort Tid baade fremsattes og besvares, da den
norske Flaade, som nys noevnt, nu rimeligviis laa for Anker etsteds ved
Kysten ganske i-Ncerheden. Det er ogsaa hsjst sandsynligt, at det var
denne Ncerhed i Forening med Hertugens stsrre Troppestyrke, der atter
bragte Danekongen og hans Raadgivere til at vcelge Underhandlingernes
Vej. Det heed siden, at hvis det var kommet til Slag, da havde Her
tugen sikkert vundet Danmarks Krone Der aftaltes nu et nyt Msde,
l) Dette siges udtrykkeligt hos Detmar, fra hvem hine Detailler om Modet paa
ere hentede. Fra ham har igjen sin Beretning
(hos Gccard !V. 947). Men Detmar henftrer Begivenhederne urigtigt til
1293, Corner endog til 1292. Aarsagen er vel den oven omtalte, at Detmar
ofte omhandler under eet Aar, hvad der kun begyndte i samme Aar. Da nu
Hertugens Uenighed med Kongen visselig begyndte 1293, maassee allerede
1292, har han villet omtale’den hele Tvist samt dens Udfald ved samme Lej
lighed. Paa den her skildrede Maade forholder det sig altsaa med Sam
menkomsten paa Sommersted-Hede, om hvilken der har hersket megen Urede,
alt sammen, af den Grund, at Huitfeldt (S. 309) beretter, at Danmarks,
Sveriges og’ Norges Konger ved St, Hansdags Tider 1296 modtes paa Som
mersted-Hede, og handlede om almindelig Fred, men sluttede kun Stilstand paa
to Aar. Hvor Huitfeldt har dette fra, vides ikke; men det maa formodentlig
vcere fra samme oprindelige Kilde, som Notitsen i den danske Fortsættelse af
Ryklosters Annaler S. 193, at ,Kongen og Hertugen i 1296 modtes „med
begge deres Hcere" paa Sommersted-Hede; det samme siges og af Strål Bci-.
>-. vl>n. I!l. 317. At Aarstallet her er urigtigt,, sees tydeligt nok deraf, at
Manifestet, som her er den sikreste Kilde, kun veed af en eneste Sammenkomst
paa Sommersted-Hede at sige, nemlig den der gik forud for Stilstanden til
Hegnesgavl, altsaa i 1295. Sommersted-Hede var desuden ikke et Sted, hvor
det kunde falde nogen ind at beramme Sammenkomst, naar den ej tilfældigt
havde fundet Sted; dette siede i Sommeren 1295, da den danske Konge, som
vi have seet, laa ved Ribe, og Hertug Valdemar rykkede op fra Slesvig, ri
meligviis holdende sig saa meget som mulfgt paa Nstsiden, for yt’stottesig til
den norsse Flaade, der imidlertid havde passeret Svenborg og nu vel var t
Midelfartssund. Sommersted-Hede ligger omtrent midtvejs mellem Ribe og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
