Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Grik Magnussen.
daMede af Wen ’). Dette kunde nok hos mange vcekke Skrupler. Det
var maastee i Anledning, om ikke ligefrem paa Grund deraf, at Biskop
Isrund stiftede tvende Klostere (4295), et Benedictiner-Nonnekloster paa
Stad paa Reynisnes (ogsaa kaldet Reynisftad), og et Augustiner-
Munkekloster paa Mabrevalle. Tanken om at oprette et Kloster paa
Stad var rigtignok allerede opstaaet hos Gissur Jarl"), og han stjen
krde Gaarden Stad dertil paa sin Dsdsseng (1268), men dette var dog
kun en enkelt Gaard, og det Jordegods, Isrund lagde til Klostret, var
saa langt mere, at han maa betragtes som dets egentlige Stifter. Han
fik ogsaa den rige og anseede Hallbera Thorsteinsdatter, der siden selv
blev Abbedisse der, og flere andre rige og mwgtige Kvinder til at gaa
derind med meget Gods Herved kunde han efter de Tiders Ansku
elser indloegge sig jlsrre og sikrere Fortjenester, end ved at stille sig ved
sin Collegas Side i Skrankerne mod de verdslige Hsvdinger. Men han
havde heller ikke, som Arne, Kongens personlige Venskab at stole paa.
Thi derved udrettede denne dog tilsidst mere, end man engang skulde have
ventet. I 1295 sendte Kongen, Fore
stillinger, et, som det heder, meget strengt Brev til Island, Kirkesagen
vedkommende, men dette afholdt dog ikke Arne fra at gaa Lagmandene
saa haardt paa Livet, at omsider virkelig Almuen i hans Viflopsdsmme
faldt til Fode, og tolv Vsnder paa de ovriges Vegne tilsvore ham alle
Kirker med tilhsrende Gods i Biflopsdmnmet Strax efter drog han
forsigtigviis over til Norge ’) for personligt at handle med Kongen og
Grkebistoppen; og uagtet Kongen i Fsrstningen var saa misforne/et med,
det Skede, at han endog lod hine 12 Vsnder stevne over til Norge for
at staa til Ansvar, lykkedes det dog Arne omsider at bringe en endelig
Afgjsrelse til Veje, som efter Omstændighederne endog maatte kaldes ret
fordeelagtig. Det blev nemlig med alle Parters Samtykke bestemt, at
alle de Kirker, hvis Gods for Halvdelen eller mere ejedes fra gammel
Tid af LEgfolket, skulde overgives til disse, frie for ethvert Krav fra
Biskoppens Side; men for alle de svrige Kirker skulde han raade alene.
Denne Overeenskomst blev indtagen i og forkyndt ved et kongeligt Brev,
dateret Agvaldsnes den 2den Mai 1297, og bFeglet af Kongen, Grke
’) ’lsl. Annaler, 1294.
2) Se ovf. Vl. 1. S. 619.
’) Se Biskop Auduns Brev af 1315, Finn Jonssons isl. Kirkehlst. li. 164
Annalerne, ved 1296.
«) At han drog over i 1296, siges i alle Haandfirifter af Annalerne, nemlig
den ypperlige Cod. Regius Cod. Arnm. 415, der synes at vcere forfattet
under Hauk Grlendsftns Opsigt; alene Flate-Annalerne lader ham drage til
Norge i 1297.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
