Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 Erik Magnusftn.
og herskesyge Erkebiskop Isrund, som udnavne ved Pavens Provision
ikke troede at skylde Capitlets Medlemmer nogen Forbindtlighed, og der
for paa en altfor fremfusende Maade, uden tilbsrlig Forsigtighed eller
Eonduite, ssgt at vinde den Myndighed tilbageø som Eapitlet i den
lange Vacance, da det fsrte den hele Bestyrelse af Erkestolen, ganske vist
havde tiltaget sig paa det egentlige Erkebistops-Gmbedes Bekostning, hvor
paa det havde faaet alt for megen Smag til at ville afstaa den med det
Gode. .Det laa i Sagens Natur, at der let kunde opstaa Uenighed
mellem ethvert Eapitel og dets Biskop om den gjensidige Begrcendsning
af deres Myndighed, naar der ikke fandtes tilbsrlig Fordragelighed eller
Fsjelighed i det mindste paa een af Siderne; denne Dyd kunde man
hverken vente at finde hos Isrund, eller hos det talrige og. med rige
Indtcegter forsynede Eapitel i Nidaros, der allerede forhen ved flere
Lejligheder havde viist sig heel egenmægtigt, og som ikke engang synes
at have vceret bange for at scette visse Indrømmelser ud over det sed
vanlige og billige som Betingelse for sit Valg af denne eller hiin Ean
didat til Erkestolen. Dette «åbenbarede sig, som vi have seet, ved Ssr
les Valg 12Z3 og Vyrges 1263 >). Af de Aktstykker, som Striden
mellem Erkebiskop Isrund og Eapitlet fremkaldte, seer man, at den deels
drejede sig om visse Prcebender eller Indtægter, som Grkebistoppen synes
at ville forholde Eapitlet, deels om dettes Myndighed i det hele taget,
som Grkebistoppen ssgte at indstrcenke. Den stal allerede have taget’sin
Begyndelse i 1291, men fsrst et Par Aar derefter hsre vi noget nor
mere derom; da lode Ehorsbrsdrene udstede Attester og optage Things
vidner om sine Rettigheder et Tegn paa, at Grkebistoppen har villet
gjsre dem disse stridige. Det staar maastee og i Forbindelse hermed,
at Kongen i et Brev fra Bergen den 29de Juni 1293 til Hr. Erlend
Agmundsssn, Nikolas Lagmand og Eilif Lagmand, vidnede at han havde
taget Ehorsbrsdrene i Nidaros under sin Beskyttelse, og derfor befalede
hine Mcend at de skulde underststte dem til Lov og Ret, samt paasee,
at ingen Lcegmand gjorde dem Fortred 2). Thi vel ncevnes ikke her Grke
bistoppen udtrykkeligt, men man seer dog saa meget, at Ehorsbrsdrene
maa have klaget over, at de ej fik „nyde Lov og Ret", og denne For
ulempelse kunde neppe udgaa fra nogen anden, end Grkebistoppen.
Kongen eller hans Raadgivere heldte saaledes, som det synes, mest
til Chorsbrsdrenes Parti. De talte ogsaa mange dygtige, agtede og
formaaende Mcend i sin Midte, som Audun Raude, Sighvat Lande,
’) Se ovf. IV. 1. S. 137, 468.
2) vipl. Horv. 111. 32, 34, 35.
s) vip!. IVorv. 11. No. 34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
