Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Haakon Magnussen.
hvad man kaldte Stevne-Leding. Men da det ogsaa her var af Vigtighed
at kunne optmde med en betydelig Styrke, for at Kive sine Fordringer
tilbsrligt Eftertryk, da det derhos muligviis kunde komme til Fjendtlig
heder, hvis den danske Konge undlod at afgive Msde, iscrr siden der
klagedes over Brud paa Stilstanden ’), og da det desuden maatte vcere
Kongen om at gjsre, ved denne Leding, den fsrste han udbsd efter sin
Tronbestigelse, at optrcede med Glands, bar det i sin Orden, at Kon
gen gjorde saa store Forberedelser og Udrustninger som muligt.
I Danmark herskede der paa denne Tid ikke ringe Forvirring, thi
Kongens Uformuenhed til at udrede den overdrevne Bod, hvori den
over ham ved Curien afsagte Dom fcrldte ham til Erkebiskop Jens,
havde foraarsaget at Interdictet nu omsider var traadt i Kraft, ligesom
ogsaa nye Uenigheder med Grkebistoppen udspandt sig, saa at det saa u,d
til, at Sagen aldrig vilde tage nogen Ende. Hertil kom den flette For
staaelse mellem Kongen og hans Broder Christopher, som neppe ander
ledes end tilsyneladende var bilagt, og som nogle Aar senere kom til
alvorligere Udbrud. End videre stod Venskabet mellem Kongen og de
tvende ssnderjydste Brsdre as Abels AM fremdeles kun paa svage Fod
der. Der fortælles, at i Aaret 1298 blev Hegnesgavl Slot indtaget 2);
sandsynligviis var det Junker Erik, der satte sig i Besiddelse deras, for
saaledes at have et Underpant paa de Fordringer, han endnu troede at
have paa Kongen ; var dette steet ftr Dagthingningen paa Balgs, saa
har man heri Grunden til, at han ej. maatte stedes til denne. Der var
saaledes alle Udsigter til, at Kong Haakon, i Spidsen for en betydelig
Krigsmagt, maatte kunne udvirke, en meget fordeelagtig Fred. Togets
mindre krigerske Charakteer «åbenbarer sig for svrigt deri, at Dronning
Euphemia ledsagede sin Mand, og dette forudscetter igjen, at mange
andre Damer i hendes Fslge have voeret med. Hvor stor Flaade
Kongen havde, angives ikke, men saa meget seer man, at de fornemste Ba
roner, nemlig de, der hsrte til Naadet, vare med, og alle Biskopperne,
paa Grkebistoppen ncrr. Narve af Bergen og Arne af Stavanger havde
sandsynligviis tilbragt hele Vintren og Vaaren i Oslo, den fsrste fordi
han som meget gammel Mand neppe kan have vovet at rejse tilbage til
Bergen om Vintren eller Vaaren, den anden, fordi han vel under en
til Jylland, i den Hensigt at herje. Stevnestebet maa altsaa have ligget paa
hans Vej mellem Mederne og Jylland. Da nu Prestholm, Balge eller
Nardhe allerede tidligere brugtes som Stevnested, er det hejst rimeligt, at det
ogsaa denne Gang var valgt dertil. Det sidste Fredsmede samme Aar holdtes
ogsaa i Halland, see nedenfor.
’) Se Manifestet af 1307 eller 1308 hos Huitfeld l. «.
°) De Mcmdste Annaler i Langebeks ser. R. 0. 11. 636.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
