Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
Haakon Magnussen.
Danmark og i Hast krawede nye Udrustninger fra Kongens Side. Grev
Jakob og de svrige Fredlsse havde, som det lader, ikke kunnet holde sig
rolige paa Hjelm, hvad enten de nu, hvad der er heel troligt, vare saa
blottede for Midler til sit Underhold, at de maatte gribe til at rsve og
plyndre, eller de af lang Vane ikke kunde holde sig derfra. Hertil kom,
at det maatte vcere hjerteskærende for dem af de Fredlsse, hvis Jorde
gods ved den sidste Dom uigenkaldeligt var erklæret forbrudt til Kronen,
at see dette inddraget, tildeels vel endog overgivet til deres Fiender ; der
fsrtes just nu endog en Tvist mellem Kong Grik og Hertug Valdemar
af Sønderjylland samt hans Broder, Grik af Langeland, om hvor vidt
det af de Fredlsses Gods, der laa i Hertugdømmet, flulde tilfalde Kon
gen eller dem, og Grev Gerhard af Holsteen, der valgtes til Voldgifts
mand, afsagde i Ssnderborg den 15de August den Kjendelse, at Godset
indtil Videre skulde overgives til Biskoppen, men Rigets Raad fcelde en
endelig Dom ’). Der er al Grund til at tro, at de ssnderjydste Fyr
ster alene have gjort Paastand paa Godset for derved at bevare det for
de Fredlsse, siden de senere, som vi ville see, udtrykkeligt maatte love
ej at tage sig af disse; den Vending, Sagen nu tog, og som allerede
temmelig sikkert bebudede, at Godset omsider vilde blive tildsmt Kongen
(hvad der da og i sig selv var det rette), har maastee fornemmelig bi
draget til at gjsre de Fredlsse forbitrede eller rettere fortvivlede, saa at
man vel fra denne Tid af kan datere deres vcerste Plyndrerier. Man
erfarer saaledes, at Grev Jakob og Peter Jakobsson, sandsynligviis hans
uegte Ssn, ej alene flittigt bessgte Halland (Ssndre-Halland) og her
udsvede alslags Voldsgjerninger, men ogsaa gjestede Beltets Kyster, me
dens andre herjede paa Samss, ved Aarhuus, ved Fynshoved, ja endog
anholdt Skibe fra Rostock og Lubeck og aftvang dem Penge. For at
standse dette Uvirsen gjorde Kong Grik et Tog til Hjelm, satte Ild paa
det og Sdelagde det i Bund og Grund Formodentlig er han kommen
saa mandsterk, at de Fredlsse ikke engang have vovet at oppebie ham,
siden man ej erfarer, at nogen af dem er falden i hans Vold. Kong
Haakon paastod senere, at Danekongen ogsaa havde ladet flere norske
Skibe, der vare komne til Danmark, anholde, Godset optage og Kjsb
m<endene mishandle, hvilket maastee erat forklare saaledes, at disse
Kjsbmsmd have villet bringe Levnetsmidler til Hjelm eller paa anden
Maade underststte de Fredlsse. Kong Haakon betragtede imidlertid dette
’) Huitfeld S. 329, 330.
2) Dette er saavel Kong Haakons som Hertug Eriks udtrykkelige Ord i de Skri.
velser, vi nedenfor komme til at omtale. Hvad Tid Toget til Hjelm foregik,
nttvnes ingensteds, Snarest skulde man antage at det var lidt efter den 45de
August,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
