Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 Haakon Magnussen.
hos, maa blive godtgjort, hvorimod vi tilbyde at gjsre det samme fra
vor Side". Der klages nu over, hvad der tildeels allerede ovenfor er
berettet, at flere af de norske Fyrsters Mcend, som de kaldes, men
efter hvad man kan fljonne, egentlig af de Fredlsse eller disses
Tilhængere, der med dem havde stillet sig under den norske Konges Be
skyttelse, vare blevne deels fangne, deels drcebte under de Stilstande og
Tilsagn om Grid, der gik forud for Hovedstilstanden til Hegnesgavl
1295; at der, selv medens der underhandledes om denne i Midelfart,
var steet et svigagtigt Forssg paa at forraske Hunehals ; at heller ikke
Artiklerne i Hegnesgavl-Forliget vare blevne overholdte, og de Fred
lsse ej havde faaet beholde det dem tilsikrede Gods, idet flere danske
Herrer voldelige« havde overfaldt dem eller deres Svenne, mishand
let og plyndret dem, og at dette Uvcesen ogsaa fremdeles havde holdt
ved under de paafolgende Stilstande og Underhandlinger, af hvilke det
ved Skjelfiffsr 1300 aftalte, men, som man maa formode, egentlig fsrst
i Halland afholdte Stilstandsmsde er det sidste, der i dette Brev bersres.
Kong Erik derimod paastod at det var de Fredlose, som ikke havde holdt
sig rolige, og klagede over at Kong Haakon havde brudt den tiaarige
Fred til Soborg ved allerede Aaret derefter at gjsre et Krigstog til
Danmark og brandskatte de kongelige Bsnder paa Thorseng; han dvce
lede isoer ved en Mcengde Voldsgjerninger af Grev Jakob, de fleste,
som det synes, efter Soborg-Freden, da Grev Jakob, saa godt som
huusvild, maatte hjelpe sig som han bedst kunde. Forhandlingerne om
alt dette maa nodvendigviis have taget saa lang Tid, at de ej vilde vcere
kunne blevne nogenledes tilfredsstillende tilendebragte endnu inden Som
merens Udgang, hvilket de dog, som vi ville see, virkeligt bleve, dersom
de M allerede havde taget sin Begyndelse omtrent ved den Tid, da der
skulde dagthinges om Junker Nikolas’s Frigivelse. De vilde vel neppe
heller endda saa hurtigt vcere sluttede, hvis ikke begge Kongers Stilling
til de svenske Hertuger nu havde tvunget dem til at mße hinanden paa
Halvvejen. Endnu inden Udgangen af April havde Kong Erik paany
begyndt Fiendtligheder mod Sverige, mcmstee endog ved den blotte Ef
terretning om Hertugernes svigagtige Ferd mod Kong Byrge, og forend
denne endnu var kommen til ham. Man skulde endog formode at Kong
Erik ikke engang ganske havde oploft sin Hcer efter Stilstanden, da han
nu paany lod den rykke ind i Sverige, og at han selv den lcengste Tid
havde opholdt sig i Skcmne, thi efterat han den 6te Februar havde varet
i Roeskilde, finde vi ham atter i Lund, laanende en betydelig Sum Penge
af Borgerne i Aaoos Dette lader sig og heel vel forklare deraf, at
!) Suhm Xl. 566, 567. Aaoos er, som bekjendt, nu Aahuus ved Helgeaaens
Oos eller Udlpb ftndenfor Christiansftad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
