Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540 Haakon Magnussen.
det, som sagt, i hsjeste Maade troligt, at han har varet i Forstaaelse
med de Sammensvorne, og under alle de Forhandlinger, hvorom vi her
berette, forventningsfuld har oppebiet Sammensvergelsens Udbrud. Men
hvor dybt han har indladt sig med de Sammensvorne, er umuligt at
sige. Saa meget maa man kun formode, at han har vceret alt for klog
til at give sig ganske i deres Vold, og at han derfor aldeles ikke har
givet noget skriftligt Tilsagn om sin Derltagelse, end mindre beseglet det
ovenfor omtalte Forbundsbrev. Thi hvis hans Navn eller Segl havde
staaet der, vilde Danekongen neppe have ladet det gaa upaatalt hen ; nu
derimod ville vi see, at denne, uagtet Hertug Erik havde gjort sig skyl
dig i grov Uordholdenhed mod ham, dog viste ham en Tillid eller i det
mindste Velvilje, som vilde have vceret utcenkelig, om Danekongen havde
troet ham deelagtig i Planer mod hans eget Liv. Gn faadan Deelag
tighed vilde vel ogsaa udtrykkeligt have vceret omtalt.
Under disse aabenbare og hemmelige Forhandlinger gik Tiden hen,
indtil det aftalte almindelige Mede skulde holdes. Kong Haakon havde
imidlertid, som sagt, begivet sig til Bergen; Hertugerne vare dragne til
Upsala og Stockholm, hvor de nu sees at vcrre komne paa en venska
belig Fod med Grkebiskoppen ’); Kong Byrge var vel endnu ikke vendt
tilbage til Sverige, men han var dog allerede factist anerkjendt som
Konge, med fuld Hersker-Ret i den ham bestemte Deel af Riget, og
omgiven af mange mcegtige svenske Herrer, ja han stjenkede endog alle
rede den ste Marts, i Helsingsr, Hr. Folke lonsssn, en af Hertu
gernes ivrigste Tilhcengere, noget Jordegods „til Belsnning for troe Tje
nester", et Tegn paa, at Forstaaelsen mellem ham og Brodrene nu i
det mindste skulde have Udseendet af at vcrre god Danekongen havde
i April Maaned vceret over i sine vendiske Besiddelser ved Rostock, for
nemmelig for at faa bilagt nogle Stridigheder, han havde haft med Mark
greven af Brandenburg. Han ansaa sig altsaa ganske betrygget for noget
Angreb fra Sverige eller Norge. Kong Haakon maa have forladt Ber
gen ide sidste Dage af Juni eller de forste af luli Maaned Han led
sagedes af Biskop Ketil af Stavanger, Hr. Bjarne Erlingsssn, Hr. Thore
’) Brev af l3de Juni t3lO, hvorved det indskærpes at udrede Tiende tilbsrligt,
Ilipl. Bv. No. 1678.
’) vip!. Bv. No. 1657. Om Byrges Anerkjendelse i Ostergotland, der siulde
vcrre hans Andeel, vidner det, at vi nu finde et estgotist Testament-Brev,
hvor den sedvanlige Formular om at ville erhverve Kongens, Hertugernes og
Lagmandens Besegling til Stadfeftelse er optagen.
’) Hensigten med Kongens Ophold i Bergen denne Gang var neppe nogen an
den end at udskrive Stevneleding. Naar simre Leding skulde udskrives, begav
Kongen sig i Regelen til Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
