Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII
kaldte „Apologia", der dog fluide indeholde en narmere Drsftning af
de Beretninger, som han fremsatter i den egentlige historiske Deel.
Da han nn lcenge stod i stort Ry for historisk Lårdom og vistnok og
fcm havde Adgang til ikke faa Kilder, som nn ere tabte, ssar diploma
tariske, ere mange af hans selvgjorte og aldeles urigtige Beretninger
blevne antagne af senere Forfattere som sikkre og paalidelige, medens
de, saavidt vi kunne see, alle uden Undtagelse burde forkastes. I hans
Spor gik senere Dalin, der med samme Hensynsloshed blandede egen
Digtning og foresundet Materiale sammen, kun med den Forstjel, at
han i Korthed citerede sine saakaldte Kilder. Lagerbring har paa mange
Steder, endog med bitter Ironi, paavist saavel Messemus’s som iscer
Dalins Vildfarelser, og derved bidraget overordentligt til at forbedre
den svenske Historiographie; men da han ikke paa langt nar havde
Adgang til alle de Kilder, som senere ere komne for Dagen, er der
ogsaa i hans Verk mange Steder, som trange til Berigtigelse, og det
afgiver saaledes ikke egentlig langer nogen Vejledning i Begivenheder
nes Combmation, men gavner hovedsageligt som en for sin Tid over
maade nojagtig og forstandig Samling af de forhaandenvarende paali
delige Materialier. Man kan vistnok med god Samvittighed sige, at
den korte Udsigt, som Mag. Styffe forudskikker sine „Bidrag", inde
holder en langt rigere Masse af sikkre, ad Granskningens og Kriti
kens Vej vundne historiske Resultater, eud det hele tredie Bind af
Lagerorings for sin Tid saa fortjenstlige Verk. Jeg har idetmindste
klarligen sslt og er kommen til den bestemte Overbeviisning, at af
samtlige nordiske Historieskriveres Arbeider, der ikke, som Huitfelds og
Suhms, fornemmelig! maa ansees som Regester eller Kildesamlinger,
kunde jeg ved Udarbeidelsen af narvarende Bind uden synderlig Ulempe
have undvceret dem alle, med Udtagelse af Styffes Udsigt, og min
forrige hsjagtede Collega’ s, Professor Keyser’ s „Den norske Kirkes
Historie". Disse to Verker have varet mig uundvarlige. Gnd ikke
Geijers ypperlige „Sveriges Historie" gjsr her nogen Undtagelse, da
den iscer i det Tidsrum, hvorom der her er Spsrsmaal, er altfor kort
fattet og indlader sig forlidet paa nogen selvstandig Kritik af de en
gang vedtagne Beretninger til at kunne afgive nogen Hjelp ved Udar
beidelsen af et efter sin Plan saa omfattende og i Enkeltheder gaaende
Verk som narvarende.
Mangen En vil det maaflee ved fsrste Gjenkast synes, som om
jeg har befattet mig altfor meget med Sveriges Historie, og at Ver
ket derved er blevet utilbsrliA vidtloftigt. Jeg tvivler dog ikke om,
at man efter omhyggelig Gjennemlasning af det hele Bind vil vare
af andre Tanker. Efterat begge Riger engang var blevne forenede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
