Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
1322—1323. Knut Porses og Fleres Krig i Danmark.
maastee paa Isen, da der just denne Vinter indtraf en usedvanlig sterk
Frost, som vedvarede ligefra sidst i November til ud i Marts, og belagde
hvert Sund i Ostersoen med sterk lis, medens mange Skibe fros inde
midtvejs i Farvandet mellem Sverige og Norge, og endeel af dem ode
lagdes. Blandt dem, der ved denne Lejlighed havde staaet sig til Knut
Porse, ncrvnes og den pomerste Hertug Varnim ’). Men det lyttedes
dog Kongen denne Gang, stjsnt det ej siges hvorledes, at drive Fjenderne
tilbage. Formodentlig har Grev Gerhard og de andre forbundne Fyrster
stillet de Hjelpetropper, hvortil de havde forpligtet sig, og Frosten gjorde
det lettere fra de ovrige Landsdele at skaffe Hjelp, medens den maatte
afstcrre den nsdvendige Tilsorsel fra Knut Porses Hcrr. Vist er det,
at Fjenderne bleve drevne tilbage, at Kongen med Strenghed straffede
den skaanste Adel, der havde gjort fcelles Sag med dem, og at Knut
Porses Plan, at erobre Skaane, mislykkedes.
10. Norges Hsvdinger fslge de Svenskes Exempel, og fratage Hertuginden
hendes felvtagne Myndighed paa Rigsmodel i Oslo. Erling
Men imidlertid havde man ogsaa i Norge faaet Ojnene op for den
Fare, hvormed Hertugindens og hendes yndlingers hensynsløse Ferd
truede Landet, og afrystet den Dvale, der allerede for lcrnge i dette Hen
seende synes at have hvilet over Gemytterne. Formodentlig maa Sve
riges Erempel mcegtigt have bidraget hertil. At man ej strax kunde
folge det, tor maafkee alene skyldes de naturlige Hindringer, som Norges
store Udstrækning og Uvejsomhed opstillede mod i Hast at faa et almin
deligt Mode istand. Derhos foregik de Begivenheder, over hvilke der
iscer var at anke, saa langt fra Rigets Grcrndser, at det i de Tider
maatte vare lcenge, inden man fik rigtig Bested derom. Men omsider
maatte dog Efterretningen komme om at man virkelig havde haft den
Dumdristighed at begynde aabenbar Krig i Norges Navn, og de nor
mere Undersogelser, hvortil denne Efterretning maa have givet Anledning,
afslorede, som vi ville see, de storste og mest foruroligende Misligheder.
Ved Vinterens Begyndelse, paa den Tid, da Krigen formodentlig rasede
paa det sterkeste, maa Budstab og Breve vcere sendte om i Landet til
Erkebiskopen og de mcegtigste Mcend om at samle sig i Oslo og over
il Suhm, XII. 77.
2) Huitfeld siger S. 424, at Drottseten Laurents lonsftn reed over Isen paa
Veltet med den sjcelandste Magt fra Tornborg. Dette er maaste en fejlag
tig Oversettelse af en eller anden AnnalnotltS, at han bragte Hjelpetropper
til Sjeeland ved Tornborg.
Vidkunnsssn bliver Rigsforstander.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
