Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Magnus Eriksson.
lige eller dermed sammenhængende Sager, og Provsternes Ombudsmand
eller Indkrcevere maatte ikke understaa sig at formilde nogen paalagt
Pengemulct uden Sogneprestens Vidende. Endelig forbedes det udtryk
keligt Biskoper, Abbeder, Abbedisser eller andre Bestyrere af Kirker at
selge eller overdrage nogen for stedse- sine Kirkers Jorder eller Gaarde
eller andre Ejendomme. At dette Forbud maatte gives, viser at det ej,
hvad man ellers skulde have ventet, var overflsdigt. Det sees ogsaa
noksom af de strenge Forbud mod de Geistliges Frilleliv, at dette fremde
les var almindeligt, og skete saagodtsom uden Sky ; heller ikke synes For
budet at have hjulpet, thi ogsaa herefter nødsagedes Biftoperne ideligen
til at tilskrive de dem undergivne Prester alvorlige Truselsbreve desan
gaaende, og vi ville i det Felgende see, hvorledes det herefter endog
om muligt end mere tog Overhaand. Herom, saavelsom om andre Mis
ligheder, vidner og den nysomtalte Sag mellem Biskopen i Stavanger
og Abbeden i Utstein. Det lader til, at slemme Rygter, der gik om
den sidste, havde bragt Vistopen til- den Beslutning, selv at begive sig
til Klosteret og foretage en Ransagning. Han kom nemlig derhen den
Bde September 1333, men fandt Klosteret stengt, da Abbeden, som han selv
sagde, ej fandt sig forpligtet til at modtage ham. Nu lod Vistopen Dsren
bryde op, trods Abbedens Protest og Erception, og holdt Messe i Kir
ken, i Overvcrr af flere Munke, som Abbeden havde ercommuniceret, idet
mindste forfittrede denne selv saaledes i sine senere Indloeg. Biskopen
indstevnede ftrst, som det synes, Abbeden for sin Domstol, og suspen
derede ham fra Bestyrelsen af Klosterets Gods, men Abbeden appellerede
paa sin Side til Erkebiskopen, og Sagen kom netop fore umiddelbart
for Kirkemsdet, hvorved Biskopen, som vi have seet, var tilstede, medens
Abbeden ligeledes havde begivet sig til Nidaroos. Her fremsatte de nu
begge heftige Klager mod hinanden, hvilke dog fra Abbedens Side ikke
risation, end Paven og Keiseren, og dette var et af de Fortrin, andre af
Keiseren uafhængige Konger og Fyrster endnu iudremmede ham, at hans
Autorisation godkjendtes endog t deres egne Lande, medens de selv ikte an
saaes berettigede til at udstede nogen saadan. Men da.Trangen til silge No
tarier eller Tabellioner var stor, og Paven selv ikke kunde creere alle dem,
som udfordredes, plejede han gjerne at meddele andre Fuldmagt til, paa hans
Vegne at autorisere et bestemt Antal, som to, sire, ser, tolv o. s. v. Slig
Fuldmagt fik sedvanligt Nuncierne. ligeledes og de fra Curien efter sin Kon
firmation tilbagevendende Erkebifloper, stundom ogsaa de Visioper, der af
Paverne udncevntcs; ofte befuldmegtigedes ogsaa Bisioper dertil efter skriftlig
Ansøgning, naar der i deres Dwcese var Mangel paa Tabellioner. Gn saa
dan Fuldmagt sluttede altid med Formularen til den Eed, som hver udncevnt
Tabellton skulde aflcrgge, og som indeholdt Lsftet om Trosiab til Paven og
Kirken, om Redelighed og Samvittighedsfuldhed i Udpvelsen af sine Embeds
forretninger m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
