- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
270

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

270 Magnus Eriksftn.
Engelbrecht de Wersten, medgivende dem et Brev til Biskop Haakon
hvori de bad denne, i Betragtning as viiste Tjenester, at understotte dem,
saaledes at Kjsbmcendene fremdeles maatte beholde sin gamle Ret; hvad
de Voldsomheder angaar, som nogle efter Sigende skulde have begaaet i
Bergen, da havde de saaledes ladet sine i Byerne sig opholdende Bor
gere’advare og tiltale, at noget lignende neppe skulde hende for Efterti
den; de havde fremdeles indskærpet dem, at dersom de vidste om nogen
Medborger, der havde begaaet en slig Voldsgjerning, skulde de strax an
give det’ for Naadmttndene, hvorpaa disse da strar vilde dsmme dem
saaledes, at de nok skulde snste, at de aldrig havde begaaet sligt, og at
andre, afstrettede ved deres Grempel, vilde vogte sig derfor". Sende
budene ankom til Vergen i Begyndelsen af Juli Maaned, men forefandt
hverken Erling eller Fehirden. Det lader ikke engang til, at Kongen
havde skrevet til disse, hvad enten han nu ikke troede, at Lubeckernes
Sendebud vilde komme saa snart, eller han imidlertid var bleven saa crr
gerlig over Stcrdernes Opfsrsel, at han ikke havde stjsttet om at gjsre
noget ved Sagen. Biskop Haakon antog det simpelthen for Glemsomhed.
I et Brev af 43de Juli underrettede han Hr. Erling om Sendebude
nes Ankomst og sendte ham et af dem medbragt Uddrag af Kongens
Brev, for at han deraf kunde see, hvad Bestemmelsen havde vceret.
„I veed selv", strev han, „bedst Besteed om, hvad der med Hensyn
hertil er Eder befalet paa Kongens Vegne, og kunne saaledes bedst
dsmme om hvad I har at gjsre, men for Kongens egen Skyld var det
vel bedst, at der blev gjort, som han skrev, eller idetmindste en net Und
skyldning, forat man ikke skulde strive altfor meget paa hans Glem
somheds Regning". Han strev ligeledes saa Dage efter til Kongen
og underrettede ham om Sendebudenes Ankomst Men Haakon vidste
neppe Besteed om, hvor fjendtligt Stcederne paa denne Tid var optraadte
mod Kongens Moder og Venner. Da Kongen modtog dette Brev, laa
formodentlig deres Skibe for Kalundborg og understøttede Kong Val
demar ved Belejringen, det er derfor ikke at undres over, om Kongen
undlod at gjsre noget yderligere Skridt i Sagen, og det lader heller
ikke til, at noget saadant er steet. Tvertimod gik man endnu strengere
til Verks mod Tydskerne i Bergen, som det strax nedenfor vil sees.
Medens Kongen saaledes lod, de ssterssiste Stader merke sin Harme,
viiste han sig derimod meget naadig mod de vesterlandske, idetmindste mod
Kampen, thi den 28de Juni tilstod han denne Stads Borgere, efter
Vegjering af deres Sendebud Lambert Boldevinsssn og Thomas Tho
i) Samll. V. 573, ligeledes efter Afskriften af Copibogen, Barthol, L 741i.
’) Samll. V. 162. 163.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free