- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
398

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

398 Magnus Eriksftn.
og gav i sit Testamente nedre Grannes til Chorsbrsdrene for sin og sin
Faders SM ’). Herimod gjorde Hr. Baard Indsigelser, og Sagen kom
til Paakjendelse for den stavangerske Biskop Erik, der tildomte Chors
brsdrene Grannes under Forbehold, at Erkebiskopen bekrcrftede Dom
men. Dette er da og formodentlig steet, thi Chorsbrodrene beholdt
fremdeles Grannes. Det er forhen ncrvnt, hvorledes Hr. Vaard med
de ovrige tilstedeværende Lagmcend deeltog i Paadsmmelsen af Tiende-
Sagen i 1328 og domte Svein Klerk i Vrevebrudsbod, fordi han havde
indgaact Forliig med Bistopen, medens den kongelige Lagmand Guthorm
Kolbjsrnsson endog vilde have dsmt ham til Übodemand. Baard maa
ved sin Dsd have voeret en meget gammel Mand, og en af de faa Til
bagelevende af Kong Haakons Negjeringsma’nd, der var oplærte i hans
og Kantsker Aakes politiske Skole.
Til disse hsre ogsaa Hr. Haakon AgmundsM, hvilken vi alle
rede oftere have haft Anledning til at ncrvne. Han forekommer aller
forst blandt de Hirdmcrnd, der var med at besegle Fredstraktaten til
Kjsbenhavn af 17de Juli 1309; i 1320 var han derimod som Ridder
og Rigsraadsmedlem tilstede ved Hovdingemodet i Bergen og optraadte
her, som det allerede ovenfor er noevnt (S. 28), i Egenskab af Ombuds
mand for Arvingerne efter den ncrste Aar forhen afdsde Hr. Ragnvald
Aslaksson. Formodentlig var da ogsaa Hr. Haakon selv en af disse
Arvinger, hvilket er saa meget sandsynligere, som man af det Vaaben,
der findes paa hans Sigill, seer, at han herte til den throndhjemste Fa
milie Bolt, hvori Navnene Agmund og Aslak var meget hyppige, li
gesom man af den Omstændighed, at Ragnvald efter sit eget for Doden
yttrrde Onste blev begraven i Ehristkirken i Ridaroos, saavelsom hans
Hustru, Fru Ragnhild, maa slutte, at ogsaa han var en Thronder
Det Sandsynligste bliver derfor, at Hr. Ragnvald har vceret Hr. Haakons
Farbroder. Formodentlig var Hr. Haakon en af dem, der i 1316 ud
hild, medens dog ogsaa dennes Mand Hr. Nikolas Munaansfon ncrvnes,
Allfall havde Magnhild voeret gift baade med Arnbjorn, Margretes Fader,
og med Hr. Nikolas. Nu kan man i Brevet ej ret see, hvilken af disse
begge der var den ferste, thi ogsaa Hr. Nikolas omtales som dod, men as
den omstændeligere, at ArnbjernS Datter Margrete, Baards Hustru, allerede
da var ded efter sandsynligviis at have virret gift med ham i mange Aar,
maa man slutte, at hendes Fedse! ligger for langt tilbage, til at hun kunde
vcere Datter af Fru Magnhilds anden Mand.
’) vipl. «. IV. 169.
2) Om Ragnvald Aslaksson og Hr, Aslak Ragnvaldssen, der formodentlig var
hans Fader, see ovf. IV. I. S. 478, 479. Bolternes Vaaben var et paa
langs tvedeelt Skjold, med en halv Lilje i hejre, to Sporer l venstre Felt,
see Samll, 111, S. 64.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free