Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
1320—1350. Sysselmandenes Indtcegter.
indgroet og befcestet, til at det kunde lykkes at faa den ganske afskaffet,
og man maa tillige formode, at den ej herskede paa Raumarike alene,
men ogsaa andensteds rundt om i Landet. Vi ville i det folgende see
Kong Haakon, Magnus’s Son, fornye det samme Forbud mod Skylde-
Veitsler for østerdalens Vedkommende ’). Man har saaledes al Grund
til at antage, at det heller ikke der frugtede stort. Man fristes ogsaa til
at formode, at Lagmanden paa sine Reiser har fordret om ikke lige saa
meget, dog altid noget, iscrr da en Forordning af Kong Magnus, hvis
hele Indhold og Udstedelsestid man forovrigt ikke kjender, bestemmer, at
Sysselmandene skulle ride om selv femte, og Lagmandene selv tiende,
altsaa med talrigere Folge end Sysselmandene Saadant maatte da
ogsaa for dem lede til Forogelse af Indtcegter, foruden hvad de havde i
den dem af Kongen tillagte aarlige Indtcrgt, der efter de Tiders Brug
bestod i Landskylden af scerskilte til Lagstolen henlagte Gaarde, hvilken
Indtcegt ved Forordningen af 1308 var foroget til det dobbelte ved
Fastsettelsen af Lagmands-Tolden (s. o. IV. 2. S. 484)). Om Maa
den, hvorpaa Sysselmandene indbetalte de af dem opkrcrvede kongelige
Indtcegter, giver vel Kong Magnus Haakonsssns i Hirdstraaen optagne
Bestemmelser af 1273 og 1274 temmelig nojagtig Oplysning, forsaavidt
Ledingen eller Visoren og Landskylden angaar; den skulde aarligt ind
betales til Derimod maa man formode, at Sagoren eller
Sagefaldet, som Loven i de fleste Overtredelsestilfcrlde tilkjendte Kongen,
ogsaa for en Deel er tilfaldt Sysselmanden, om end Loven ikke udtryk
keligt foreskrev nogen Deling, thi man seer, at Kongen stundom bortfor
lenede Sagefaldet af visse Slags Sagers, og at Sysselmandene i Li
qvidation for Boder modtog Jordegods, der synes at vcrre blevet deres
egen Ejendom Vist er det, at Sysselmands-Embederne maa have
vcrret meget indbringende, ligesom man ogsaa af den nysanforte Over
il See Kong Haakons Retterbot for østerdalen af 22de Febr. 1358, I). IV. VI.
2) Udateret Retterbot i Norges gl, L, NI. S, 194, No. 107. Foruden Lagmand
og Sysselmand ncrvnes her Visioper og Ofsicianter, der skulde ride hiin selv
43de, denne selv Bde. Det er ellers ikke ganske sikkert, om det er Kong Mag
nus Griksssn og ikke Kong Magnus Haakonsssn, som her menes. Man
skulde i forste Tilfalde snarest antage, at denne Bestemmelse er omtrent sam
tidig med den nceste tilsvarende af 1335. see ovf. S, 190.
2) Norges gl. L. 11. S. 429, 430.
4) Som f. C’r, da Kong Haakon gau Hr. Paal Eriksson Fjerdedelen af alle
Nleigemaal, Thegngilde, Vrevebrud og Fredkjeb i Glvesyssel, hvilket Regjerin
gen bekræftede 9de April 1320, I). U. 1. 161.
°) See Vrev fra Vaagen af Bde Mat 1322, indeholdende Vidnesbyrd om, at
Helge hvasje betalte Hr. Erling VidkunnSftn i Sagere 1 Spannsleje Jord
l Sandtorg, vipl. N. I. 163.
Munchs Historie. Anden HoVedafdeling. /. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
