Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 Magnus Eriksson.
Sag med Curien og erhverve den fornodne Besked. Hvo denne eller
disse Sendebud var, erfares ikke, men man skulde ncesten antage, at
hiin anseede islandske Prest, Sira Ginar Havlidesssn, var een af dem,
eller idetmindste i Folge med dem, thi det berettes om ham, at han om
Vinteren drog til Curien og blev i Avignon ni Dage, hvorfra han ef
ter at have opholdt sig nogen Tid i Paris reiste tilbage til Norge og
kom saa betimeligt, at han allerede i det fslgende Aar (1346) kunde
drage ud igjen til Island’). Heller ikke erfares der, hvorvidt den nor
ske Geistligheds Forestillinger udvirkede nogen Lettelse. Meget mere
bleve Byrderne fowgede, thi ved Skrivelse af 12te December 1345 til
alle Grkebistoper, navnlig ogsaa til Nordens, blev Tiden af tre Aar, i
hvilken Tienden skulde svares og Korset prcedikes, endnu udvidet til to
Aar mere, og det som om aldeles ingen Forestillinger havde vceret gjorte.
Vi ville desuden ogsaa i det Folgende see, hvorledes den der blev ind
dreven med Strenghed og indbragte et temmelig betydeligt Belob^).
41. Kongens nye Lofter til den svenske Almue. Hans Vessg i Noigc 1346.
Hvad der holdt Kongen saa lcrnge tilbage i Sverige, var for
modentlig deels de Vanskeligheder, han stodte paa ved Revisionen af
Kronindtcrgterne og Ordningen af Frelsemcendenes Skattebyrder, deels og
Forhandlinger angaaende den af ham paatcenkte Fcelleslov for Sverige,
hvorom mere i det folgende. Han maa dog i Forstningen have haft et
Haab om, at alle disse Sager vilde kunne lade sig nogenledes ordne, thi
vi see, at han i Begyndelsen af 1346 virkelig vovede at forkynde for
den svenske ’ Almue, at den herefter ikke skulde blive saa haardt be
tynget som for. Han holdt nemlig i Ljodhuus, i Begyndelsen af
Februar"), et nyt Mode med de ypperste af sine Raadsherrer og
fik her, som han siger, disse til eenstemmigt at godkjende visse Tilsagn
og Bestemmelser, som han siden lod udgaa under sit Navn. Han lo
vede nemlig holtideligt for Eftertiden ikke at ville betynge sine Under
såtter ud over sine lovlige Rettigheder, undtagen det skulde hende, at
ydre eller indre Fjender, Russer og Hedninger, ’ paafsrte Riget Krig,
eller han bortgiftede noget af sine Born, eller reiste om paa Retterthing,
eller i noget andet Andersaalternes Vee og Vel berorende Grende, hvor
’) Isl. Annaler, Udg. S. 270.
>) Clement. VI. Kezezt. Commun. H,n. IV. I. 3. 101. 142.
2) I Brevene fra Akershuus, hvor Modets Beslutning meddeeltes, heder det
nemlig, at disse udstedtes „efter eenstemmig Beslutning af vore ypperste
i Sverige, der samledes med os fer Maris Renselsesfest (Kyn
delmisse) i Ljodhuus". Altsaa var det og under dette Msde, at Kongen ud
stedte det nysanftrte Gavebrev til Dronning Blanche af Iste Februar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
