Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568 Magnus Eriksson.
til at hverve Tropper og komme Kong Magnus til Hjelp. Men for
modentlig maa Valdemar enten ikke have villet eller ikke kunnet opfylde
alle de indgaaede Forpligtelser, thi i Begyndelsen af1351 erklærede Gre
verne ham og Riget Krig. Ogsaa Hertug Valdemar af Jylland, Kongens
Svoger, gjorde fcelles Sag med dem Paa samme Tid herskede der
megen Gjamng mellem de jydste Adelsmcrnd, der fandt Kongens Regimenl
for haardt og hans Skatter for tunge og maastee endnu engang tcrnkte
paa at bringe Abels Linje paa Kongetronen. Endvidere udbrsd derPri
vatfeide mellem Kongen og hans Drottsete, den megtige holstenske
Adelsmand Nikolas Lembeke, der havde store Besiddelser i Jylland,
og det forstod sig da af sig selv, at denne fik Understøttelse af Gre
verne. Ogsaa Hansestæderne gjorde fcrlles Sag med Holsterne; de
fandt, heder det, at deres Friheder fornærmedes Under disse Om
stændigheder synes det rimeligere, at Kong Valdemar har ssgt Magnus’s
Venskab og Bistand, end at han just nu saa indtrængende skulde have villet
opfriske Fordringerne paa Skaane. Han gjorde, som det allerede er ncrvnt,
seenhostes en kort Reise over til Mecklenburg og Pomern, maaske for at
soge Hjelp hos Hertug Albrecht, men vistnok forgjeves, da Albrecht paa den
Tid just var i Krig med Pomern Det er derfor meget sandsynligt, at det
Mode, der nu holdtes i Lund mellem de sex Biskoper, ncrrmest var foranstal
tet af ham selv for fredeligt at afgjsre de Spsrgsmaal Halland og Skaane
angaaende, der efter Porsernes Dsd var opstaaede, og som ellers let kunde
bringe Magnus til at benytte sig af Lejligheden og begynde Krig mod ham
fra sin Kant, dersom dette ikke i Tide ved venskabelige Tilncrrmelser blev
hindret. Den kloge Valdemar maa ogsaa fuldkommen have faaet sit Onfte
opfyldt, thi Magnus forholdt sig ej alene rolig, men det vidner endog
om en stsrre Tilnærmelse mellem Kongerne, at Magnus selv kom i
et spendt Forhold med Hansestæderne, saa at det i det fslgende Aar, som
vi ville see, var nødvendigt at megle en „Stilstand,, mellem dem. I
Begyndelsen af 1352 vilde Valdemar, tryg fra den Kant, drage over til
Fyn og Jylland med en Hcrr, men kunde ikke komme over Beltet, og
da han formodentlig indsaa, at han for Ojeblikket intet her kunde fore
tage, ssgte han en ny Sammenkomst med Kong Magnus og reiste lige
op til Orebro for at finde ham. Dette maa have voeret i Hjertet af
Vinteren, sidst i Januar Maaned, thi. alene paa den Tid kan Magnus
l) Dette fortcrlleS udtrykkeligt i det d. Chron. af 1357. Scr. R. D. VI. S.
526. At Aarsagen til Feiden var Misligholdelse af Forliget til Nebbe, sees
af Voldgiftsdommen af 1352.
’) Dette siger Huitfeld, S. 504.
>) Chr. af ,357. I. o. jfr. Suhm Xlll. 250.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
