Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
727
1362. Kulde mellem Kongerne og Stcederne.
en Vaabenhvile, siden en Stilstand med Danekongen, og udbad sig ncer
mere Underretning derom; de haabede, at Stcederne ej vilde lade dem i
Stikken, hvilket ej alene vilde blive til Skade for dem selv, men ogsaa
for den hele Hanse. De preussiske Stceder klagede den 18de December
over, at uagtet de havde betalt sin Contingent til Oresunds Fredning
og deres Godses Bevaring, var det dog blevet plyndret af Danekongen
og hans Dilhcengere, og ester Fjendtlighedernes Ophor endog indfort
og udfort i Stcrdernes Havne, uden at blive anholdt; den sidst afslut
tede Stilstand havde allerede vcrret forkyndt for en Macmed siden, uden
at de havde modtaget officiel Underretning derom, hvilket de tog meget
ilde op, og haabede at faa klcrkkelig Forklaring derover. Imidlertid vilde
de overlade det til Stcrdernes Bestemmelse, om de selv burde forlige sig
med Danekongen for en Tid eller for stedse; de havde endnu flere danske
Fanger, og omvendt var der flere preussiske Fanger i Danmark. Ende
lig indlob Brev fra Kong Magnus, dateret Skara den 21de December
1362-), hvori han meldte, at han havde faaet Stcrdernes Skrivelse om den
afsluttede Stilstand, og at han, om han onskede at indsluttes deri, maatte
tilkendegive Danekongen sin Vedtagelse deraf inden forftkommende 6te
Januar mellem Lagaholm og Halmstad. Denne Vedtagelse, skrev han,
havde han intet imod at meddele, og skulde ufortovet sende Gesandter til
Kong Valdemar i den Anledning, ucmseet at Valdemar efter Stilstan
dens Indgaaelse havde tilfojet ham stor Skade, men han bad dog
ogsaa om, at Stcederne vilde vise sig velvillige og oprigtige, naar det gjaldt
om hans og hans Lands Velfcerd, og han haabede, at hvis Danekongen ikke
vilde holde de indgcmgne Stilstande, eller fremdeles tilfojede hans Lande
og Mcend Skade, da vilde Stcederne yde ham virksom Hjelp og gjengjelde
Danekongen Lige for Lige. lovrigt forundrede han sig over, at Stce
derne ikke efter Lofte havde villet tillade ham ved sine Mcrnd at udfore de
Levnetsmidler, som han havde ladet opkjsbe hos dem, og bad dem der
for nu ikke lcrnger at lcegge nogen Hindring i Vejen for dem, som han
nu i den Anledning sendte. Saaledes seer man, at Forstaaelsen mellem de
Allierede var intet mindre end god, og at Kong Magnus iscer havde Grund
til at ansee sig brostholden, da Stcederne ej alene ved den hastige Sepa
ratstilstand havde behandlet ham ucerbodigt og uforbindtligt, havde slaaet
Hacmden af ham, og derved gjort Danekongen det muligt, at tilfoje ham den
Skade, hvorover han klagede, men ogsaa ved det nysomtalte Forbud mod
Udforsel af Levnetsmidler viist sig formeligt fjendtlige imod ham, og det
vel endog snarest af egennyttige Hensyn, da det lader til, at de paa den
») Sammesteds, S. 510.
«) Sammesteds, S. 513.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
