Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1362. Tilnærmelse mellem Kongerne og Danekongen. 731
kongen og en Forbindelse med Danmark er ikke vanskelig at sjne. Hun
havde, som det ovenfor er meldt, i den sidste Tid, i alle Fald under Urolig
hederne om Vaaren 1362, varet i Sverige hos sin Mand og Ssn, sand
synligviis for at gjenoprette det gode Forhold mellem dem, hvilket mulig
viis endog væsentligst skyldes hende, og hun havde i den Tid betroet det konge
lige Segl og den dermed fslgendc Myndighed til Fehirden paaTunsbergshuus,
Rane Eivindsjsn, saavidt man kan see en dygtig og paalidelig Mand.
Men da Kongerne siden i den bedste Forstaaelse med hinanden vendte tilbage
til de vestlige Egne, fulgte hun ganske vist med, for atter at begive sig til
Tunsberg, og det er hojst sandsynligt, at Vcegringen ved at oplade Vaaga,
huus Slot til Stadernes Krigshøvdinger fornemmelig skyldes hende, af
hvis Morgengave-Besiddelser Baagahuus med Marstrand udgjorde en af
de vigtigste Dele>). Der kunde altsaa neppe vare Tale om, at ssge
nogen Ststte hos Nordmandene til Fordeel for Hansestaderne, de svenske
Hsvdinger, og de holstenske Grever. Men derimod kunde Kongerne nok
vare temmelig sikker paa Medhold hos Nordmandene, om de brod med
dem, forligede sig med Valdemar, og knyttede den afbrudte Forbindelse
med ham paany. Og sandt at sige, synes de nu nasten ikke at have haft
noget andet Valg. Modende Mistankelighed, Trods og Frekhed hos
de svenske Stormand, Smaalighed og Nargaaenhed hos Staderne, Kulde
og Underfundighed hos de nordtydste Fyrster, og selv med Rette uvillige
til at hengive sig som blotte Dutter i hine herskesyge Stormands Haand
og godkjende alle deres Anmasselser, den eneste Betingelse under hvilken
de kunde gjsre Regning paa deres Bistand.- hvad Udvej havde de da vel,
uden at bryde overtvert, og stille sig paa den Side, som var Nordman
dene behageligst?
Alt dette indsaa vist ingen bedre end Kong Valdemar selv, og kan
man da vel tvivle om, at han benyttede den fsrste Lejlighed, der frembod
i) Dronning Blanche ncevnes som ncervcrrende og medbeseglende i Stockholm d.
20de Marts, da Kongerne Magnus og Haakon sijenkede Rane Eivindssen
nogle Gaarde paa Vestfold, for den store Tjeneste han havde gjort dem ved
at bygge (reparere) Tunsbergshuus og udrette andre ham overdragne Hverv,
Suhm X!!I. 844. Ligeledes ncevnes hun som ncrrvcerende og medbeseg
lende, da Kong Magnus den 27de Marts i Stockholm gav sin Sven Lem
mich v. Bokem de Haver i Tunsberg, der havde tilhort Hr.Orm. vipl. IV. 11.
368. At hun endnu den 27de April 1362 ej var kommen tilbage til Tuns
berg, maa man slntte deraf, at et denne Dag fra Tunsbergshuus i Kong
Magnus’s Navn udstedt Landsvistbrev er baade skrevet og beseglet af Rane
EivindsiM (vipl. Noi-v. 11. 368); denne Rane ncevnes som Fehirde i
Tunsberg 18be Septbr. 1360 (vip! IV. IV. 411), men man herer ham ikke
oftere omtale som Seglbevarer, altsaa var vel denne hans Function i 1362
kun midlertidig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
