- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
747

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

747
1363—64. Kong Valdemars Udenlandsreise.
men noget mistænkelig bliver dog hans Bortreise netop paa denne Tid,
som om han med Flid vilde holde sig borte, naar Uvejret brod los, for
at flippe fra at tage noget Parti. Den Lunkenhed, han i den forste
Tid efter Hjemkomsten viiste for sin Svigersons Sag, bestyrker denne
Antagelse, ligesom det og er vist, at der om Hosten underhandledes mel
lem Valdemar og Stcrderne, uden at det dog kom til noget bestemt Re
sultat. Valdemar reiste over til Pomern sidst i October, begav sig der
fra til Krakau, hvor han overvar Keiserens Bryllup, fulgte ham siden
til Prag, reiste derfra i Januar over Koln og Flandern ned til Avig
non, bvor han indtraf den 26de Februar 1364, og kom neppe hjem
forend om Sommeren 1364’), da Sverige allerede var i fuldkommen
Krigstilstand.
Kongerne Magnus og Haakon synes dog hverken at have vcrret
uvidende om de Planer, der smededes imod dem, eller at have lagtHcen
derne ganske i Skjodet. Dette beviser allerede det Skridt, de foretog
imod Biskop Nikolas afLinkoping. Naar de ligefrem beskyldte ham for
oprorske Stemplinger, saa lagde de derved noksom for Dagen, at de vidste,
at saadanne Stemplinger vare i Gjere. Hvorvidt de ogsaa, som den
ovenanforte Beretning melder, erklcrrede de fornemste af deres Modstan
dere fredlose, faar staa ved sit Verd. Om de ikke gjorde det paa den
Tid, hiin Beretning angiver, er det dog hojst rimeligt, at de gjorde det
senere. Imidlertid var det ikke alle, der forhen havde holdt med hans
Son Grik og siden deeltaget i de utilborlige Underhandlinger med Hanse
stæderne og de holstenske Grever, som nu deeltog i Stemplingerne med
Mecklenburgerne. Flere af dem bleve virkelig Kongerne tro, idetmindste
for en Tid; i alle Fald lader det saa af de sparsomme Oplysninger, vi
med, som blev revet fra ham i detl Markiste, og derfor torde det nok
vcrre muligt, at D. har i enkelte Stykfer forverlet denne Valdemars Reise,
med den anden, han foretog i 1368, hvor noget saadant hendte ham, og hvor
han virkelig kunde siges at forlade sit Land af Frygt, iscrr da Detmar intet
har om denne anden Reise. Dog fortcrller D. ganske rigtigt, at Kongen i
Fastetiden 1364 kom til Paven i Avignon.
») I det fsrste Brev man har fra Valdemar efter hans Tilbagekomst, og
overhoved som det fsrste Tegn paa, at han var kommen tilbage, har man
henftrt hans Brev af 29de August 1364 sSuhm XIII. 526.), men det er
umuligt andet end at han da allerede i lcengere Tid maa have ucrret hjemme.
Og det i hans Navn udferdigede Stilstandsbrev af 22de Juni 1364 (hvorom
nedenfor), der sedvcmligviis angives at vcrre udstedt i hans Fravcrr, synes
virkelig langt rimeligere at vcere udferdiget af ham selv; saaledes rykkes hans
Hjemkomst saa meget lamger op. Der findes endnu i de pavelige Supplika
tionsregister flere Anssgningsroller fra Valdemar, indgivne til Paven un
der hans Ophold i Avignon, og bevilgede af denne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0765.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free