Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 12 -
saa er det mig, som, ret forstaaet, abdicerer.
Men derved er et mægtigt Baand opløst,
og Hjertets varme Barn er uden Røst!
Du skriver videre — det maa gjentage«,
skjønt ej lier procederes, men kun klages —,
at Du „min tro Veninde er alligevel".
Og dermed tror Du gjøre Ret og Skjel?
Dermed D u tror at feje for Din Dør
og rejse Muren mellem Nu og Før?
et Aandens uindtageligt Gibraltarl
Og her paa dette sten-islagle Altar,
her lægger Du en Blomst „Din tro Veninde"
og ofrer ej til mig — men til mit Mindet
Ak! hvad er Mindet mod det fulde Liv,
der svulmer mægtigt mellem Strid og Kiv,
men gjennem Brydning vinder sin Forsoning,
og giver Ordet „Fred" fuldklar Betoning?
— Jeg elsker Mindet fuldsaavel som Du,
men mest jeg elsker dog det stærke Nu,
i hint jeg levede, i det jeg lever,
af hint jeg borger, men af det jeg kræver!
Jeg elsker-Mindet; men som en Pokal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
